Artikel

Svensketiden på Bornholm

Bornholm gør oprør mod svenskerne.

Svenskerne besætter Bornholm

Efter Lybækkertiden er Bornholm et len under den danske krone, og kongen indsætter en lensmand til at regere over øen. Under krigene mellem Danmark og Sverige i 1643 og 1657 bliver Bornholm igen berørt. Svenskerne besætter øen i 1645, men rømmer den igen samme år efter freden i Brømsebro. Få år senere var de to lande dog igen i krig, og ved Roskildefreden 1658 afstår Frederik III Bornholm sammen med Skåne, Halland og Blekinge til svenske Carl Gustav X.

Den svenske kommandant Printzensköld myrdes

Atter lider bornholmerne under tyngende krigsskatter, og tilskyndet af den danske konge opstår en bornholmsk modstandsbevægelse. Den 8. december 1658 myrdes den svenske kommandant Printzensköld, måske ved et uheld under forsøget på at tage ham til fange efter et besøg i Storegade i Rønne. Efter at den svenske artelleriløjtnant var blevet pågrebet på vejen mod Hammershus, indledes der forhandlinger med slottet, som resulterer i svenskernes overgivelse.

Bornholm skænkes igen til den danske konge

Bornholmerne har reelt befriet sig selv, og øen skænkes igen til den danske konge som hans personlige ejendom. Til gengæld fik bornholmerne en række privilegier og lovning på, at øen aldrig nogen sinde mere kunne afstås fra Danmark. Som Bornholms befriere og helte nævner overleveringen Jens Kofoed, Poul Anker, Peder Olsen og Villum Clausen, som alle i vor tid har givet navn til Færgens færger.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00