Printzensköldsstenene

I Storegade i Rønne findes mindesten i gadens belægning, hvor den svenske kommandant Johan Printzensköld i 1658 blev dræbt, under Sveriges besættelse af Bornholm

Et symbol for en vunden frihedskamp

Mindestenene der kan ses i Storegade i Rønne, har ligget der siden mands minde. De er angiveligt placeret der hvor den svenske kommandant Johan Printzensköld blev skudt og dræbt. Stenene er i dag et symbol på den frihedskamp der fandt sted tilbage i 1658 mellem svenske soldater og bornholmske oprører, da Bornholm var blevet afstået til Sverige tidligere på året. De 3 sten er hver især en mindesten for Printzensköld, hans hund og årstallet for hvornår Bornholm atter blev dansk igen. Allerede tilbage i 1800-tallet var indskriften på Printzensköld og hundens mindesten næsten slidt væk, og derfor er det ej muligt at få oplysninger om hvad der stod skrevet på stenen, eller hvor gammel den er.

Oplev stenen i hjertet af Rønne. Går du ad Raadhusstræde og videre ned til Storegade, vil du midt i T-krydset finde stenene i gadens belægning. Stenene gemmer på en spændende fortælling fra dengang bornholmske oprører vandt Bornholm tilbage fra de svenske tropper.

Historien bag Printzensköldsstenene

Svenskertiden på Bornholm spænder over flere kampe mellem Danmark og Sverige. Da Bornholm i 1645 blev afstået til Sverige, forblev Bornholm alligevel dansk efter flere forhandlinger. I 1658 måtte Danmark efter en revanchekrig ved Roskildefreden afstå Bornholm til Sverige, som senere på året udløste et oprør på øen.

I 1658 ankom den svenske kommandant Johan Printzensköld til Sveriges nye ø Bornholm, sammen med 116 mand. Han var udnævnt til at skulle administrere øen. Med et svækket mandskab som følge af sygdom og død, forsøger Printzensköld efter blot et halvt år, at række ud til Sverige for at få forstærkninger til Bornholm, da manglen på mandskab og proviant var stor. En flok utilfredse bornholmske oprører får nys om Printzenskölds plan, og følger efter ham på hans vej til Rønne. I Rønne indhentes og pågribes Printzensköld i borgmestergården i Rønne, hvor en stor tumult opstår, inden han bliver trukket med ud på gaden. Han vrider sig løs og stikker af, men bliver skudt på Storegade i Rønne af frihedsbekæmper og købmand Villum Clausen.

Oplev historien på Bornholms Museum

Villum Clausens pistol der skød og dræbte Printzensköld, var angiveligt ladt med en sølvknap. Flere – hovedsageligt svenskere – skulle være dræbt med sølvknapper, men disse drab er formodentlig sammenblandet med myter om drab på hekse, der kun kunne ske via sølvknapper. Det er derfor endnu tvivlsomt hvad ammunitionen i pistolen egentlig var.

Få en bid af historien på Bornholms Museum. Her kan du tage på en midlertidig tidrejse tilbage til 1658 og opleve en realistisk udstilling af omkomne Printzensköld. Mordvåbnet der vises frem som Clausens på Bornholms Museum, er fra 1700-tallet.

 

Info

Åbningstider denne uge:

Mandag

Åbent

Tirsdag

Åbent

Onsdag

Åbent

Torsdag

Åbent

Fredag

Åbent

Lørdag

Åbent

Søndag

Åbent

Kontaktinformationer

Tlf.

E-mail

Web

Adresse

Storegade 17

3700 Rønne

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00