Igennem mange århundreder, hvis ikke årtusinder, har Bornholm været kendt som en kreativ og skabende ø. Også idag bor der mange kreative mennesker på øen, som blandt andet udøver smykkekunstnernes håndværk og laver flotte smykker af høj kvalitet.
International anerkendelse til øens kunsthåndværk
Kunsthåndværket på Bornholm generelt er kendetegnet ved en meget høj kvalitet, og derfor har øen fået international anerkendelse igennem titlen “World Craft Region“. I projektet “Maker’s Island” arbejder Grønbechs Gård, Bornholms Kunstmuseum, keramikfabrikken Hjorths fabrik og øens kunsthåndværkerforening ACAB sammen om at videreudvikle og yderligere dygtiggøre det bornholmske kunsthåndværk.
Besøg smykkekunstnerne på Bornholm
Når du er på Bornholm, har du rig mulighed for selv at overbevise dig om smykkernes høje kvalitet. Smykkekunstnerne har typisk et lille atelier eller et værksted, som oftest er åben for besøgende. Og her kan du ikke bare se og købe smykkerne, men også få en snak med kunsthåndværkerne selv om deres værker.