2021´s bedste billede

Destination Bornholm har kåret en vinder af fotokonkurrencen #bornholmmoment. Gennem hele 2021 har bornholmere og øens gæster bidraget med masser af billeder af Bornholm på alle årstider.

Fotokonkurrencen #bornholmmoment er netop afsluttet. Destination Bornholm har for anden gang afholdt en fotokonkurrence på Instagram. Fotokonkurrencen er en hyldest til de mange fantastiske Bornholm-øjeblikke hele året.

Der har igen i 2021 været stor interesse for konkurrencen, og Destination Bornholm har modtaget over 8000 billeder, næsten er en fordobling i forhold til året før. De 20 bedste billeder gik videre til en afstemning, hvor 1700 personer stemte på netop deres favoritbillede.

Vinderbilledet er taget af Alexandra Moldovan, fra København, som med et billede af Opalsøen, blev en overbevisende vinder. Alexandra modtager, udover æren, et professionelt galleritryk af vinderbilledet sponseret af PhotoCare Rønne.

Destination Bornholm har modtaget billeder fra alle afkroge af Bornholm på alle tider af året. De mange billeder er taget af alt fra lokale til gæster fra resten af Danmark og verden. Mange af øens gæster deler i forvejen billeder fra Bornholm på Instagram og Facebook, og disse billeder inspirerer, når turister skal vælge feriedestination.

De 3 billeder, der modtog flest stemmer, er i 2022 udstillet i Bornholms Velkomstcenter og har også fået plads i kataloget Bornholm – Hele året. Billederne indgår fremadrettet i markedsføringen af Bornholm som feriedestination hele året. Derudover har Destination Bornholms medlemmer ligeledes tilgang til flere af de flotte billeder, som de frit kan bruge i deres  markedsføring.

 

PhotoCare Rønne har igen været sponsor på konkurrencen. Læs mere om konkurrencen her: www.bornholm.info/fotokonkurrence

Spørgsmål til ovenstående pressemeddelelse bedes rettet til Destination Bornholm,

Pernille Kofod Lydolph 24271004 eller pernille@bornholm.info Kristina Lindberg 56930364 eller kristina@bornholm.info  

 

 

Vedlagt. Vinderbillede fotokonkurrence #bornholmmoment – fotograf Alexandra Moldovan

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00