Bornholms Middelaldercenter
Fordi Bornholm ligger så centralt placeret i Østersøen, så var øen også igennem årtusinder et vigtigt knudepunkt for mange handelsruter i hele Østersøområdet. Men med handlen fulgte også ufredstider, hvor Bornholm jævnligt har været hærget og plyndret af magthavere eller deres håndlangere. Derfor var der også brug for forskellige fæstningsværker, der både kunne beskytte befolkningen og demonstrere ø-herskernes egen magt. I dag kendes syv steder, hvor der har ligget en borg.
Selvom Bornholm er en lille ø, så ligger der mange borge i forhold til den lille befolkning på ca. 8.000 mennesker, som boede på Bornholm i jernalderen og vikingetiden. Vi har en oversigt over steder, hvor du kan blive klogere på Bornholms borge.