Sandvig strand er Bornholms nordligste sandstrand.
Sandvig strand for foden af Hammershus
For foden af Hammerknuden på Bornholms nordspids finder du Sandvig strand, som er Nordbornholms mest populære badestrand.
Sandvig strand er fuld af liv
Sandvig strand er altid fuld af liv om sommeren. Børn leger i strandkanten eller hopper ud fra de lave klipper, der er omgivet af sand. Voksne slanger sig i sandet, spiller bold – eller har søgt tilflugt på de yderste klippepartier.
Adgang til stranden
Fra parkeringspladsen er der anlagt kørestolsegnede stier til og langs hele stranden. En meget fin badebro blev anlagt i 2015. På stranden er TRYG´s livreddere på vagt hele badesæsonen.
Sandvig strand er tæt på det hele
Sandvig strand er tæt på alting. Byen Sandvig med hoteller, pensionater, restauranter, butikker og busforbindelse er lige om hjørnet, og i nærheden ligger også campingplads og kiosk. Bliver du træt af at ligge og dase på stranden, så er Hammerknuden også altid en vandretur værd.
Sandlinien 5
3770 Allinge
Tags: Allinge-Sandvig, Natur, Strand