Artikel

Skagensmalerne på Bornholm

Når man siger Skagensmalerne, skal man også nævne Bornholmermalerne i samme sætning. For flere af de kendte Skagensmalere, såsom Holger Drachmann og Michael Ancher, men også hofmaleren Lauritz Tuxen og Otto Haslund opholdt sig ad flere omgange på Bornholm for at male her.

Hvorfor Bornholm og Skagen?

Mange af de kunstmalere, som vi i dag egentlig kender som de typiske Skagensmalerne, har også opholdt sig på Bornholm ad flere omgange i kortere eller længere perioder – og bliver derfor også regnet til at være en del af Bornholmermalerne. Oprettelsen af en nogenlunde regelmæssig færgedrift til og fra øen fra 1866 har sikkert bidraget til, at malernes ophold samt rejse til og fra øen blev gjort nemmere.

Skagen og Bornholm bød for kunstmalerne på flere ligheder: Det enestående og specielle lys over landskabet og havet, den rene og uspolerede natur og den ro, der ligger over det hele. Men specielt én ting, som Skagensmalerne var betaget af her på Bornholm, var de rå klippepartier, som ligger ved Helligdommen eller ved Hammershus – noget, som man ikke fandt i Skagen.

Skagensmalernes bornholmske motiver

Skagensmalernes motiver fra Bornholm er i de tidlige perioder stadigvæk præget af Nationalromantikken. Det skifter dog senere, blandt andet ved oprettelsen af De Frie Studieskoler i 1882 (stiftet af bl.a. Tuxen, Krøyer og Zahrtmann). Herefter begynder værkerne at blive mere eksperimenterende – Skagensmalerne og Bornholmermalerne bliver inspireret af malere som Picasso, Cézanne og andre. Man dyrker nu den nye franske kunst og dens eksperimenter med farve, abstraktion og kubisme. Hermed får den moderne kunst med de nye europæiske strømninger indenfor maleriet for alvor sit gennembrud herhjemme i Danmark.

Her kan du se bornholmske værker af Skagensmalerne

Hvis du vil få et første indtryk af Skagensmalernes bornholmske hovedværker, så kan du tage et kig på Bornholms Kunstmuseums side i Google Art Project. Museet udstiller her mange af deres kunstmalerier og du kan gå helt ned i maleriernes detaljer.

→ Link til Bornholms Kunstmuseum på Google Art Project

Du kan selvfølgelig også se de mange original-værker på flere bornholmske museer.

Her kan du se Skagensmalernes værker på Bornholm

På Bornholm kan du se værker af kendte Skagensmalerne, såsom Holger Drachmann, Michael Ancher, Lauritz Tuxen og Otto Haslund

1

Bornholms Kunstmuseum

Bornholms Kunstmuseum ved Helligdomsklipperne har den største samling af Skagensmalernes bornholmske motiver

2

Bornholms Museum

Bornholms Museum har også nogle værker af Skagensmalerne

3

Erichsens Gaard

Erichsens Gaard i Rønne var det centrale opholdssted for flere af Skagensmalerne på Bornholm

Læs mere om kunst på Bornholm

Læs mere om kunst på Bornholm, Bornholmermalerne og Skagensmalerne og hele den epoke i dansk moderne kunst, som “Bornholmerskolen” var med til at præge.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00