Og her – kun 35 minutter med fly fra København eller 1 time og 20 minutter fra Ystad med hurtigfærgen – finder du hele pakken! Bornholm er på grund af den uimodståelige kombination af storslået natur, udsøgt gastronomi, fantastisk kunsthåndværk og et fremsynet engagement i bæredygtighed et oplagt sted at lægge det næste møde, konference eller event.
Tæt på mangfoldigheden, tæt på fordybelse, tæt på hinanden ❤
Flere skønne overnatningssteder og venues har alt hvad I skal bruge til jeres firma arrangement. Kontakt de enkelte steder for at høre hvad de kan tilbyde.
Der er ingen tvivl om, at Bornholm er en innovativ ø. Mange har startet et selvstændigt virke på øen, hvad end det er indenfor fødevarer, kunst, kultur eller andet. Er I på firmatur på Bornholm, er der mange muligheder for at komme rundt på inspirationsture. Flere virksomheder tilbyder at arrangere hele turen for jer – Group Bornholm har de 25 års erfaring med at arrangere møder og oplevelser på Bornholm.
Vi har også samlet lidt forslag til hvad I kan lave på jeres firmatur. Bliv enten inspireret af videoen eller læs mere i artiklen nedenfor.
Kendte danskere med Bornholm i hjertet fortæller om deres favoritsted på øen. Måske bliver I inspireret til steder at besøge efter en lang dag med møder.