Ren julestemning på Bornholms Julemarked fra 25. november til 18. december 2021
I november og december forvandles den gamle fiskerby Nexø til en sand juleby og inviterer folk fra nær og fjern til Bornholms Julemarked. Hele den indre bydel med dens hyggelige, små butikker og et helt havneområde med små, pyntede træboder dufter og emmer af jul. I kan besøge Bornholms Julemarked fredag til søndag i alle fire adventsweekender og to ekstra dage lige før jul:
1. adventsweekend:
- Fredag d. 25. nov. kl. 15-19
- Lørdag d. 26. nov. kl. 11-19
- Søndag d. 27. nov. kl.11-17
2. adventsweekend:
- Fredag d. 2. dec. kl. 15-19
- Lørdag d. 3. dec. kl. 11-19
- Søndag d. 4. dec. kl.11-17
3. adventsweekend:
- Fredag d. 9. dec. kl. 15-19
- Lørdag d. 10. dec. kl. 11-19
- Søndag d. 11. dec. kl.11-17
4. adventsweekend:
- Fredag d. 16. dec. kl. 15-19
- Lørdag d. 17. dec. kl. 11-19
- Søndag d. 18. dec. kl.11-17
Julemarked holder åbent to ekstra dage i 2022:
- Onsdag d. 21. dec. kl. 11-19
- Torsdag d. 22. dec. kl. 11-19
Oplev bornholmsk kunsthåndværk og håndlavede lyskæder i nordisk stil
På Bornholms Julemarked kan I sludre med bornholmske kunsthåndværkere, der sælger deres håndlavede varer i de små træboder. Smag, duft og køb de lækre fødevarer, der produceres på Bornholm. Se også de flotte håndlavede lyskæder, der er designet af den bornholmske glaskunstner Pernille Bülow og som er holdt i den lyse og lette nordiske stil.
Få allerede nu mere inspiration om Bornholms Julemarked på Instagram og Facebook og på julemarkedets egen hjemmeside.
Info om Coronapas på Bornholms Julemarked
Bornholms Julemarked er et udendørs marked, der strækker sig over et mere end 6.000 kvm stort areal på Nexø Havn. Og selvom vi forventer mange gæster, kommer der ikke til at opholde sig mere end 2000 personer på området på én gang. Derfor er vi ikke underlagt at skulle tjekke Coronapas, men vi opfordrer alle vores gæster til at have et gyldigt Coronapas og vise hensyn ved at holde afstand, blive hjemme ved symptomer og spritte af løbende. Der vil være spritstandere i alle boder og der er god plads til at holde afstand mellem boderne og ved spisepladserne. Vi håber, at vi får et skønt udendørs julemarked, hvor alle føler sig trygge og oplever en dejlig julestemning.
Køb jeres julegaver på en hyggelig forlænget weekend på Bornholm
Bornholms Julemarked er det perfekte sted til at finde julegaver til de kære. Der er god plads mellem boderne, så I står med god afstand til hinanden. Rejs til Bornholm med de billige færgebilletter fra Bornholmslinjen eller flyv hertil med DAT og find et hyggeligt overnatningssted – så bliver jeres forlængede juleweekend på vinterøen Bornholm til en uforglemmelig oplevelse.