Artikel

Kom i rigtig julestemning på Bornholms Julemarked

Besøg klippeøen i adventsweekenderne og oplev Bornholms Julemarked - med masser af bornholmsk julehygge og afslapning.

For nogle er november og december den travleste tid på året – der skal julebages med børnene, der skal handles gaver til de kære. Huset eller lejligheden skal pyntes op og meget mere. Men kun få timers rejsetid fra storbyen, byder vinterøen Bornholm og Bornholms Julemarked på en hel anderledes afslappet julestemning – uden stress og jag. Det perfekte sted til lige at glemme hverdagen for en stund og nyde øens juleatmosfære i jeres eget tempo.

 

Bornholms Julemarked åbner d. 24. november 2023

Bornholms Julemarked åbner igen på Nexø Havn fredag d. 24. november 2023. Som noget nyt i år byder Bornholms Julemarked velkommen til Skonnerten Freia – et bornholmsk klenodie, der blev skabt i Rønne for mere end 125 år siden og nu er vendt hjem efter et århundrede på søen. Kom ombord på skibet, få varmen og hør hendes fascinerede historie.

 

Oplev rå vinternatur og bornholmsk hygge

Tag færgen eller flyv til en forlænget weekend til Bornholm, hvor I oplever øens rå vinternatur med høje bølger mod klipperne eller får vind i håret på en lang spadseretur på de nærmest mennesketomme sandstrande. Bagefter er det hjem til overnatningsstedet, hvor I slapper af og nyder stedets hyggelige og behagelige varme og trygge atmosfære. Skru endnu mere op for julehyggen og besøg Bornholms Julemarked i Nexø på Østbornholm.

 

 

Ren julestemning på Bornholms Julemarked fra 24. november til 22. december 2023

I november og december forvandles den gamle fiskerby Nexø til en sand juleby og inviterer folk fra nær og fjern til Bornholms Julemarked. Hele den indre bydel med dens hyggelige, små butikker og et helt havneområde med små, pyntede træboder dufter og emmer af jul. I kan besøge Bornholms Julemarked fredag til søndag fra sidste weekend i november og i de tre første adventsweekender – muligvis kommer der også lidt ekstra dage lige før jul, vi lover at opdatere løbenden:

1. adventsweekend:

  • Fredag d. 24. nov. kl. 15-19
  • Lørdag d. 25. nov. kl. 11-19
  • Søndag d. 26. nov. kl.11-17

2. adventsweekend:

  • Fredag d. 1. dec. kl. 15-19
  • Lørdag d. 2. dec. kl. 11-19
  • Søndag d. 3. dec. kl.11-17

3. adventsweekend:

  • Fredag d. 8. dec. kl. 15-19
  • Lørdag d. 9. dec. kl. 11-19
  • Søndag d. 10. dec. kl.11-17

4. adventsweekend:

  • Fredag d. 15. dec. kl. 15-19
  • Lørdag d. 16. dec. kl. 11-19
  • Søndag d. 17. dec. kl.11-17

Samt i dagene op til jul:

  • Torsdag d. 21. dec. kl. 15-19
  • Fredag d. 22. dec. kl. 15-19

 

 

Oplev bornholmsk kunsthåndværk og håndlavede lyskæder i nordisk stil

På Bornholms Julemarked kan I sludre med bornholmske kunsthåndværkere, der sælger deres håndlavede varer i de små træboder. Smag, duft og køb de lækre fødevarer, der produceres på Bornholm. Se også de flotte håndlavede lyskæder, der er designet af den bornholmske glaskunstner Pernille Bülow og som er holdt i den lyse og lette nordiske stil.

Få allerede nu mere inspiration om Bornholms Julemarked på Instagram og Facebook og på julemarkedets egen hjemmeside.

Køb jeres julegaver på en hyggelig forlænget weekend på Bornholm

Bornholms Julemarked er det perfekte sted til at finde julegaver til de kære. Der er god plads mellem boderne, så I står med god afstand til hinanden. Rejs til Bornholm med de billige færgebilletter fra Bornholmslinjen eller flyv hertil med DAT og find et hyggeligt overnatningssted – så bliver jeres forlængede juleweekend på vinterøen Bornholm til en uforglemmelig oplevelse.

 

Tema
Her er 10 tips til gode vinteroplevelser på Bornholm
Tema
Kom til vinterøen Bornholm og få uforglemmelige oplevelser
Tema
Jul på Bornholm
Tema
10 sjove vinteraktiviteter på Bornholm for børn og hele familien
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00