Artikel

Cykelrute: Regionalrute 23 – Rønne til Helligdommen

En afvekslende rute, der inkluderer Bornholms mindste rundkirke, stensprængte kløfter og moderne kunstmuseum og slutter ved et af Bornholms mest dramatiske klippepartier: Helligdomsklipperne.

 

Fakta om ruten

Længde: 19 km
Underlag: 10,7 km asfalt og 8,2 km grusvej

Rutebeskrivelse

Fra Rønne følger I cykelstien langs det gamle jernbanespor indtil I når Nyker, der er hjemsted for Bornholms mindste rundkirke: Ny Kirke. Fra Nyker går turen let opad indtil I når den lille by Klemensker.

Herfra følger I det gamle jernbanetracé ind i det store naturområde Spellinge Mose ad det, nogle har kaldt Danmarks smukkeste cykelsti. Ruten løber i bunden af en frodig sprækkedal under stejle klippevægge.

Turen slutter ved Bornholms Kunstmuseum og de dramatisk knejsende Helligdomsklipper med stejle adgangstrapper, dybe klippesprækker og store grotteedderkopper.

Her kan du finde flere regionalruter:

Regionalrute 21 – Rønne til Nexø

Regionalrute 22 – Robbedale til Aarsdale

Regionalrute 23 – Rønne til Helligdommen

Regionalrute 24 – Pedersker til Munkeleddet

Regionalrute 25 – Melsted til Aakrikeby

Regionalrute 26 – Slotslyngen til Almindingen

Steder på ruten

1

Oplev Rønne - Bornholms ældste købstad

Den bornholmske hovedstad Rønne, som er en gammel købstad fra 1327, byder på en rig historie og kulturarv. Læs mere her.

2

Ny Kirke

Nyker Rundkirke anses for at være den mindste og yngste af Bornholms fire rundkirker. Nyker Rundkirke er desuden den kirke, der bærer mindst præg af, at have været forsvarsværk. Læs mere her.

3

Spellinge Mose

Tæt på højdedraget, hvor den gamle tilflugtsborg Storeborg har ligget, finder du et vådområde. Det er Spellinge Mose, eller Spællinge Mose. Her blev der tidligere gravet tørv. Læs mere her.

4

Bornholms Kunstmuseum

På Bornholms Kunstmuseum kan du opleve en stor samling af bornholmsk relateret kunst fra guldalderen frem til i dag samt kunsthåndværk af både ny og ældre dato. Læs mere her.

5

Helligdomsklipperne

Helligdomsklipperne ligger på strækningen mellem Tejn og Gudhjem, og er en af Bornholms – ja Danmarks – største naturseværdigheder. Læs mere her.

Tema
Cykelrute: Regionalrute 22 – Robbedale til Aarsdale
Tema
Cykelrute: Regionalrute 24 – Pedersker til Munkeleddet
Tema
Bornholms cykelguide - få tips til gode cykeloplevelser her
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00