Artikel

Gourmet fra din cykelsadel – Den Bornholmske Fødevarerute

Oplev masser af lækker bornholmsk gourmet og spændende fødevarer fra din cykelsadel. Nyd cykelferien på Bornholm med unikke bornholmske lækkerier langs cykelruten "Den Bornholmske Fødevarerute".

Oplev smagen af Bornholm og kom tæt på forskellige bornholmske fødevareproducenter. Turen fra Gudhjem via Østermarie til Svaneke er på ca. 23,5 km og undervejs forbrænder du ca. 1576 kalorier.

En lækker cykeltur mellem Gudhjem-Østermarie-Svaneke

Der er mange måder at opleve Bornholm på, men fra en cykelsaddel er udsynet perfekt! Tag på cykelferie på Bornholm og prøv Fødevareruten – en lækker bornholmsk gourmet-cykeltur med spændende fødevarer i området omkring Gudhjem-Østermarie-Svaneke.

Gå på opdagelse i det bornholmske spisekammer

Bornholms beskedne størrelse gør det let at gå på opdagelse i det bornholmske spisekammer. Udforsk de 235 km varierede cykelruter og læg vejen forbi Bornholms mange fødevareproducenter, der alle laver lækkerier af høj kvalitet. Et forslag til en spændende cykeltur kunne være vores temarute “Den Bornholmske Fødevarerute” – gourmet på Bornholm mellem Gudhjem-Østermarie-Svaneke.

Den Bornholmske Fødevarerute er på i alt ca. 23,5 km

Vælger du at besøge alle producenter er Den Bornholmske Fødevarerute ca. 23,5 km i alt, men naturligvis kan du vælge blot at besøge et par stykker – valget er dit og din maves! Find også afstande mellem hver enkelt producent og ikke uinteressant – også antallet af forbrugte “cykel-kalorier”. Der er noget for både smags- og synssansen og tilmed kondien. Bon appétit og god tur på Bornholm!

NB! Vær opmærksom på, at Brøddegade i Gudhjem går meget stejlt ned mod havnen, og at det derfor er forbudt at cykle – nedad. Men prøv bare opad!

Bornholmske Fødevareproducenter langs ruten

Følgende bornholmske fødevareproducenter kommer du forbi under cykelturen

1

Karamel Kompagniet

Karamel Kompagniet blev grundlagt i 2004 af AnnA og Carsten Zehngraff på en drøm om at lave ægte kvalitetskarameller.

2

Bech Chokolade Gudhjem

I den idylliske gamle fiskerby Gudhjem ligger BECH Chokolade midt på byens torv med dejlig udsigt over havnen.

3

Gudhjem Røgeri

Gudhjem Røgeri er det mest ægte og autentiske sted at nyde sin "Sol Over Gudhjem".

4

Hallegård Gårdbutik

Smag bornholmske delikatesser fra Hallegård Gårdbutik i Østermarie.

5

Den Gamle Skole Honningspecialiteter

Smag en af de bornholmske delikatesser hos Den gamle Skole - Honningspecialiteter i Østermarie

6

Svaneke Bryghus Restaurant

Svaneke Bryghus Restaurant byder på god mad og gode øl

7

Svaneke Chokoladeri

Passionen for chokoladen og for dét at skabe, inspirerer os. Sanserne stimuleres. Magien opstår.

8

Lakrids by Johan Bülow

Smag en af Bornholms delikatesser hos Lakrids by Johan Bülow i Svaneke.

9

Bornholms Ismejeri

Prøv traditionel flødeis med nostalgi fra Bornholms Ismejeri i Svaneke.

10

Karamelleriet

Smag karameller fra Karamelleriet i Svaneke.

11

Røgeriet i Svaneke

Spis lækre røgede sild hos Røgeriet i Svaneke.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00