Længde: 105 km
Underlag: Overvejende asfalt med lidt grusveje
Børneruten er meget trafiksikker, fordi den er lagt på de mange gode bornholmske cykelstier, og på mange af strækningerne kører du på det nedlagte jernbanespor midt i landskabet, langt væk fra den øvrige trafik.
Ruten kan køres igennem på en uge, hvoraf to af dagene er afsat til at slappe af i henholdsvis Brændesgårdshaven ved Svaneke og i Rønne by. Aktiviteterne kan snildt ændres, som du har lyst – eller de kan springes over. Du kan også vælge nogle andre end de cykelruter, der er nævnt her, du kan så bare ikke være sikre på at køre på cykelsti. Børneruten er i alt 105km lang – en overkommelig distance for selv de mindste.
Der er flere muligheder for at leje cykler – også for børn. Børnene kan få deres egen cykel, eller hvis de er små, en cykelanhænger at sidde i, mens mor eller far trækker læsset. Afhængig af hvor cykelferien starter, kan du vælge at tage bilen med færgen over, eller komme til fods og så leje cyklerne i Rønne eller ude på øen.
Børnerutens 6 etaper:
Etape 1 – Børneruten – Rønne til Gudhjem
Etape 2 – Børneruten – Gudhjem til Svaneke
Etape 3 – Børneruten – Svaneke til Brændesgårdshaven
Etape 4 – Børneruten – Svaneke til Nexø
Etape 5 – Børneruten – Nexø til Aakirkeby
Etape 6 – Børneruten – Aakirkeby til Rønne
Brændesgårdshaven er et eldorado for hele familien og her får du med garanti en rigtig sjov dag! Brændesgårdshaven er Bornholms store forlystelsespark med både legeland, vandland og dyrepark. Læs mere her.
Danmarks populære oplevelsescenter med tidsrejse, jordskælv, dinosaurer, Østersø-akvarium, levende krokodiller, bisonudstilling og mere. 3000 m2 spændende oplevelser indendørs inkl. butik og café med varme og kolde drikke. Læs mere her.
Melstedgård er et rigtig spændende frilands- og landbrugsmuseum for hele familien lige udenfor Gudhjem. Melstedgård kan føres tilbage til begyndelsen af 1600-tallet og drives i dag af Bornholms Museum. På Melstedgård er der masser af sjov for alle aldre! Læs mere her.
Bornholms Middelaldercenter er et 15 hektar stort frilandsmuseum, hvor du kan udforske det jævne bondesamfund, den befæstede stormandsgård, bondens dyr og meget mere. Læs mere her.
På Bornholm finder du tre rokkesten - og ja, de bevæger sig, når du ved, hvor du skal hive fat. Læs mere her.