}
Artikel

Windsurfing spots på Bornholm

Ideelle betingelser for Windsurfing på Bornholm

Jonas Bagger Sørensen

Surfingekspert, ejer af GoBornholm

gobornholm.com

Bornholm er Danmarks svar på et paradis for surfere.

Øen summer af feriestemning, for her er mange solskinstimer, lange smukke sandstrande og Østersøens klare vand. På Bornholm finder du mere end 100 gode spots indenfor en overskuelig rækkevidde. Ved skiftende vindforhold, er øen nemlig ikke større, end at du kan køre fra syd til nord eller øst til vest på under en time.

Herunder får du en kort beskrivelse af nogle af øens bedste windsurfing spot, husk det er kun et lille udpluk af øens mange øvrige eminente spots.

Balka Strand
Vindretning: Hele vejen rundt. For stabil vind til windsurfing SSØ->NØ På Balka strand får du gode rene bølger i NØ, og for det meste læ for vestenvinden. Lavvandet med sandbund. Balka strand har launchmuligheder, og er iøvrigt et godt begynderspot.

Stranden strækker sig et par kilometer syd for Nexø, mellem Balka og Snogebæk på Bornholms vestkyst. Stranden er lang og bred, med det fineste hvide sand uden sten. Stranden er i flere år blevet kåret som Danmarks bedste strand. Mange badende i juli.

Transport
Parkeringsmuligheder flere steder langs stranden. Ok toiletfaciliteter. Ved offentlig transport; tag bus nr. 8 mod Balka fra Rønne, eller bus nr. 7 fra nordøen mod Balka. Ca 100 m. fra busstop til stranden.

Dueodde
Vindretning: SØ–>NV

Der kan komme gode bølge på dette spot når vinden er i vest sydvest. Der er mange revler og vandet er klart og rent.

Stranden ved Jomfrugaard og Dueodde strækker sig fra Snogebæk og hele vejen rundt om sydspidsen af Bornholm. Strækningen er 300 meter bred og over 10 km lang.. Stranden har som på Balka strand, det lækreste hvide, bløde og meget finkornede sand.

Transport
Gode parkeringsforhold, afstand fra p-plads til stranden er ml. 500-800 m. gennem sand og klitter. Ved offentlig transport; tag bus nr. 8 mod Dueodde fra Rønne, eller bus nr 7 fra nordøen mod Dueodde. Ca. 1 km. fra busstop til stranden.

Boderne (Sten – vær forsigtig) hurtig dybt

Spottet kan give gode bølger. Vandet er klart og rent, men med sten enkelte stedet. Vær obs på brat overgang mellem det lave og dybe vand. Gode launchmuligheder på bred sandstrand. Boderne Strand ligger på Bornholms sydkyst, sydøst for Rønne.

Transport
Rimelige parkeringsmuligheder. Ved offentlig transport; tag bus nr. 8 fra Rønne mod Boderne. Ca 500 m. fra busstop til stranden.

Antoniette Strand
Vindretning: SV–> NNV

Obs på pludselige bølger. Hurtigfærgerne mellem Rønne og Ystad kan give efterdønninger og overraskende bølger i ellers vindstille vejr. Der kan forekomme stærk understrøm ved kraftig pålandsvind.

Antoinette Strand befinder sig på Bornholms østkyst og løber langs Nordre Kystvej i Rønne. God og forholdsvis lang sandstrand med klitter. Hvidt og finkornet sand, med sten i vandet ved strandbredden. På Antoinette Strand er der ligesom på Balka strand livreddere i højsæsonen. Transport Gode parkeringsforhold ved stranden. I gåafstand fra Rønne centrum.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00