SUP (Stand Up Paddle Surfing) har taget verden og Bornholm med storm. Med Stand Up Paddle Surfing træner du din smidighed, balanceevne samt dine bryst- og mavemuskler – uden reel risiko for at få skader.
SUP er en vandsport, hvor du har det sjovt allerede første gang, du forsøger at rejse dig på boardet. SUP er en vandsport, hvor du hurtigt får succesoplevelser, men også mange udfordringer og udviklingsmuligheder samtidig med at du holder dig i form og nyder naturen. Uanset om du vil være fit, kan lide action, elsker stille sejlads i Bornholms smukke landskaber eller blot ønsker fred fra hverdagens hektiske aktiviteter!
SUP kan læres af alle – ung som gammel. Bornholms fredfyldte naturomgivelser og brusende bølger gør det til et perfekt sted at prøve Stand Up Paddle Surfing.
Bornholms Regionskommune oplyser, at det som udgangspunkt ikke er tilladt at sejle på kommunens søer med SUP. De henviser til alle Bornholms fine kyster. For evt. sejlads i havnene, kontakt venligst havnene her. Læs også mere hos Naturstyrelsen her.
Der er flere steder på Bornholm, hvor det er muligt at leje paddleboards (SUP). Du kan se hvilke steder herunder:
Få sjove vandsportsaktiviteter for hele familien med Eastwind Surf- and Kayakschool.
Alle kan være med her. Det kræver ingen forudsætninger. Du padler en tur i Hasle Havn omgivet af fiskekuttere, sejlbåde, og kajakker. Meget stemningsfuldt i solnedgangen mod vest.