Skagerak ( tidligere Trip Trap ) var på Bornholm i foråret 2017 for at skyde deres produktmagasin 2018. Magasinet, som de har valgt at kalde Skagerak Island Stories Bornholm. Magasinet er for nyligt kommet på gaden og er en stor kærlighedserklæring til Bornholm.
I magasinet beretter Skagerak om deres mange besøg med familier og lokale foretagender på øen, og viser deres kollektion frem fra et anderledes miljø.
Der berettes også om hvordan Bornholm måske har fundet løsningerne på nogle af verdens store udfordringer i dag så som stress og arbejdspres, klimaforandringer, global konkurrence og social ansvarlighed.
Læn dig til rette og lad Skagerak Island Stories Bornholm tage dig med til Sandvig Is Kalas, Den Danske Keramikfabrik, Toldhuset i Hammerhavn, Plantagen i Svaneke og føre dig ud på gastronomiske eventyr med fortolkninger af Bornholmske klassikere og særegne ingredienser.
Se kataloget i sin helhed i linket nedenfor.