Artikel

Middelalderens kirker på Bornholm

Bornholm var en vigtig brik i magtspillet på grund af øens centrale placering.

Bornholm var en vigtig brik i magtspillet. Den centrale placering i Østersøen gjorde - som i forhistorisk tid - Bornholm til et vigtigt knudepunkt for handelsvejene i hele Østersø-regionen. Bornholmske havne og ankerpladser var vigtige for han­delsskibene.

Bornholm udsat for fjendtlige an­greb
Der herskede stor velstand på Bornholm og landbrug og sildefiskeri var sammen med håndværk og handel de vigtigste erhverv. Men ligesom i vikingetiden var Bornholm ikke kun tillokkende for handelsmænd, men også udsat for fjendtlige an­greb fra naborigerne. Tidens kirkebyggeri afspejler da også behovet for beskyttelse af folk og gods.

Bornholms fire rundkirker er bevaret
Fra middelalderen er bevaret de fire karakteristiske rundkir­ker, Østerlars, Olsker, Nyker og Nylars Rundkirke samt en række langkirker i romansk stil. Aa Kirke, som er den største langkirke, var øens hovedkirke, og i denne er bevaret en stor døbefont med inskription i runer, fremstillet af en gotlandsk stenmester omkring år 1200.
Læs mere om Bornholms rundkirker her.

Skanser på Bornholm
På Bornholm forsøgte man at imødegå angreb fra søsiden ved at anlægge skanser i forbindelse med de mange naturhavne, hvor fjendtlig landgang kunne finde sted. Resterne af disse skanser kan du bl.a. se i Melsted og syd for Nexø ved Langeskanse.

1

Østerlars Rundkirke

Bornholms og Danmarks største rundkirke!

2

Ny Kirke

Nyker Rundkirke er den mindste og yngste af de fire rundkirker på Bornholm.

3

Olsker Rundkirke

Olsker Rundkirke er med sine 26 meter den højeste og mest elegante af de fire bornholmske rundkirker.

4

Nylars Rundkirke

Nylars Rundkirke er Bornholms bedst bevarede rundkirke og er bestemt et besøg værd.

5

Bornholms Middelaldercenter

Bornholms Middelaldercenter er et spændende historisk oplevelsescenter, kun 500 m fra Østerlars Rundkirke.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00