Artikel

Kyststien: Fra Rønne til Hasle

Vælger du at gå kyststien fra Rønne 'med uret', starter din tur her. På denne etape veksler du mellem at vandre langs stranden og inde i den kystnære skov.

Nyttig information om turen

Dette er en af kyststiens kortere etaper, hvor du bevæger dig gennem forholdsvist fladt terræn. Der er rig mulighed for at nyde natur og havudsigt, og de brede sandstrande kan indbyde til en dukkert på årets varme dage.

Her får du – i kort form – de vigtigste informationer om kyststi-etapen fra Rønne til Hasle:

Ruten

Rønne Havn/Nørrekås – Antoinette strand/Blykobbe Plantage – Pyritsøen – Kultippen – Hasle strand – Hasle røgeri

Længde og sværhedsgrad

Rønne – Antoinette strand, ca. 2,5 km (Let)
Antoinette strand – Pyritsøen, ca. 4,5 km (Middel)
Pyritsøen – Hasle Røgeri, ca. 3,5 km (Let)

Start / Slut

Turen starter ved Bornholms Velkomstcenter og slutter på Hasle røgeri. Turen varer ca. 3 timer.

 

Rutebeskrivelse og flere tips

Denne strækning langs kyststien er på ca. 15 km og kan opdeles i flere underafsnit. Ruten er en af Kyststiens lettere ture – både i forhold til afstand og terræn. De smukke badestrande, der indimellem afbrydes af skovens skygge, opfordrer til en afslappende vandretur i naturskønne omgivelser. Herunder får du en rutevejledning for etapen og tips til nogle af de seværdigheder, som du kommer til undervejs på din rute. Du kan klikke på billederne for at få mere information om de enkelte steder.

Her er rutebeskrivelsen og undervejs kommer du forbi disse seværdigheder:

1

Rønne Havn

Kyststien starter hos Bornholms Velkomstcenter på Rønne Havn. Her kan du få masser af gode råd med på vejen, og evt. købe en guide til kyststien. Fra Bornholms Velkomstcenter går du nord langs kystvejen, indtil du når en rundkørsel. Herefter går du til venstre ad Haslevej, og forsætter ca. en halv kilometer indtil du når Nordskoven Strand Campingplads, og drejer venstre indtil du når Antoinette strand.

2

Antoinette strand - Blykobbe Plantage

Fra Antoinette strand følger du den yderste skovsti i Blykobbe Plantage nordpå. Stien følger stranden, og du kan også vælge at vandre på stranden i stedet - hvis da ikke vejret indbyder til en badetur! Efter omtrent to kilometer når du Blykobbe Å, hvor en bro fører dig over. Herefter følger du den til tider stejle kyst forbi Sorthat-Muleby, indtil du rammer Pyritsøen.

OBS: Ved Antoinette Strand finder du toiletfaciliteter og camping. I Blykobbe Plantage har du mulighed for overnatning i shelter.

3

Pyritsøen

Pyritsøen er en tidligere lergrav, ligesom de nærliggende Smaragdsø og Safirsø. Herfra følger du kyststien nordpå, indtil du rammer det lille fiskerleje Levka. Her er strandgrunden privat, og du må derfor følge stien væk fra kysten for en kort stund. Herefter kommer du ud til havet igen, og fortsætter til du rammer Kultippen.

4

Kultippen

Du går igennem det mærkværdige landskab skabt af deponeret, svovlholdigt ler, indtil du når enden og følger stien til venstre mod stranden. Herefter følger du badestranden nordpå, indtil stien fører op på skrænterne langs kysten og frem til endemålet ved Hasle Røgeri.

OBS: I Hasle Lystskov kan du overnatte i shelter. Du skal gå nordøst fra Kultippen, og krydse Fælledvej.

5

Hasle Røgeri

Ankommer du omkring middagstid, byder etapens endemål på muligheden for at hvile benene og nyde varme, nyrøgede sild. Tag en pause eller en overnatning i dejlige Hasle, inden du begiver dig videre på kyststien.

OBS: I Hasle er der mulighed for overnatning på både hotel, vandrehjem og camping, og du finder også her spisesteder og dagligevarebutikker.

App: Bornholm - Den Officielle Rejseguide til iOS

Med denne app, udgivet af Destination Bornholm, får du alt, hvad du skal vide om Bornholm. Og i app’en finder du gode og nyttige tips til overnatning, spisesteder, indkøbsmuligheder og transport på din vej langs kyststien.

Gratis

Litteratur om kyststien på Bornholm

Ønsker du flere informationer og kortmateriale til kyststien på Bornholm, så kan vi anbefale to bøger, som begge kan købes i vores webshop eller hos turistinformationerne på øen:

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00