Melstedgård slår dørene op

08. maj 2026 - 28. juni 2026

Melstedgård åbner 8. maj med gratis lagkage, hestevognskørsel og levende landbrugshistorie

Fredag den 8. maj slår Melstedgård igen stalddørene op til en ny sæson. Åbningsdagen fejres med gratis lagkage og kaffe hele dagen samt mulighed for hestevognskørsel. Stuepiger, karle, dyrepassere og gårdens dyr byder publikum velkommen til liv på landet som i gamle dage.

I Stuehuset markeres sæsonstarten med ophængning af et nyt forhæng i alkoven – det såkaldte sengehul – trykt med blåtryk. Kunsthåndværkeren Heinz, der står bag arbejdet, er til stede og fortæller om processen. Samtidig sættes væven i gang med besøg af vævere fra Vestermarie og Gudhjem, og gæster kan opleve traditionelt vævehåndværk i løbet af åbningsweekenden.

Der er desuden fodringsture med dyrepasseren kl. 10.30 og 14.30 samt aktiviteter i værkstedet. I Stuehuset kan man smage klassisk bornholmsk bondemad, og i Skafferiet kan gæster nyde gårdens og øens madkultur i form af hjemmelavede frokostretter, lagkager og andre søde sager – serveret med lokalt ristet kaffe eller måske en lokal øl.

Melstedgård kan føres tilbage til begyndelsen af 1600-tallet og drives i dag af Bornholms Museum.

Program for åbningsdagen:

    10.00: Flaghejsning
    10.30: Fodringstur med dyrepasseren
    11.00: Indvielse af legeunivers på Grønningen – med besøg af Børnehuset Svanereden
    11.00–15.00: Vævning i Stuehuset
    11.00–15.00: Lav din egen halmdukke i loen
    12.00: Ophængning og indvielse af nyt forhæng i alkoven (sengehullet) i Stuehuset
    14.30: Fodringstur med dyrepasseren

Derudover kan der købes lækre frokostretter i Skafferiet, hvor der på åbningsdagen også bydes på gratis kaffe og lagkage.

Åbningstider:

  • 8. maj – 28. juni: kl. 10.00–16.00, onsdag–søndag

Hvornår:

08
maj

10:00 - 16:00


09
maj

10:00 - 16:00


10
maj

10:00 - 16:00


13
maj

10:00 - 16:00




Tags: Afslapning, Børnevenlig, Gudhjem, Hundevenlig, Kultur, Museum, Natur, Sommer

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00