Erlandsen Fine Furniture Studio

Smukke håndlavede møbler med træ fra den bornholmske natur til glæde og nytte i mange år. Bæredygtig og elegant kvalitet tilpasset dine behov.

I Helligpeder ligger Erlandsen Fine Furniture Studio omgivet af økologiske marker og med udsigt over havet til Sverige. De har specialiseret sig i elegante kvalitetsmøbler af Bornholmsk træ, der bygger videre på nordiske design- og håndværkstraditioner. Møblerne er både enkle og smukke, lækre at røre ved, dufter dejligt naturligt, men er også funktionelle, og bæredygtige.
Vi mennesker er forskellige. Det gælder vores kroppe, vores bevægelser og den måde, vi bor og indretter os på. Derfor designes møbel¬modellerne og -typerne, så de kan tilpasses din krop, din brug af dem og de omgivelser, de skal stå og bruges i.
Du vælger først din møbeltype og -model, så tilpasser du møblet – enten alene eller i samråd med Erlandsen. For eksempel ringede en nabo en dag. Et efterfølgende besøg førte til at et nyfældet asketræ i haven ikke endte som brænde. I stedet blev det til et smukt bord, der passede perfekt til stuen og parrets ønsker.

Bornholm er rig på skov sammenlignet med resten af Danmark (22 pct mod 14,6 pct). Træerne har særlige vækstbetingelser tæt på hav og masser af vind. Det giver hårdt ved med smukke, tydelige åretegninger. De smukke farvespil er sammen med dine valg med til at gøre hvert møbel unikt.
Når Erlandsen sammen med lokale skovfolk udvælger de træer, der passer til møblerne og deres fremstilling, udviser de størst muligt hensyn til natur, dyr og miljø. Træet saves op til de enkelte opgaver og tørres i en moderne vakuumovn. Det giver lavt spild, mindre energiforbrug og smukkere resultater.
Læg vejen forbi udstilling og værksted. Duft, mærk og se om du også skal have et stykke af Bornholms natur i et unikt håndlavet og bæredygtigt kvalitetsmøbel. Et møbel til glæde og nytte i mange år.

Social:

Info

Åbningstider denne uge:

Kontakt

Tlf. +45 5383 8007

E-mail info@erlandsenfinefurniturestudio.dk

Web erlandsenfinefurniturestudio.dk

Adresse

Svalhøjvej 13

3790 Hasle

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00