Sådan logger du ind på bornholm.info

Her viser vi dig, hvordan du logger ind og opdaterer information og billeder på din virksomhedsprofil eller opretter og redigerer events i eventkalenderen.

Alle medlemmer af Destination Bornholm har en virksomhedsprofil på Bornholms officielle rejseguide bornholm.info. Her kan de besøgende finde relevant information om din virksomhed, såsom adresse, åbningstider, etc. Alle disse informationer og oplysninger kan du selv opdatere og rette. Her er tre gode grunde til at have en profil på bornholm.info.

Sådan logger du ind i din virksomhedsprofil

1. Indtast adressen: https://bornholm.info/login

2. Indtast dit brugernavn og adgangskode
Disse oplysninger har du fået tilsendt fra Bornholms Turistinformation. Hvis ikke du har disse login-oplysninger, send en kort mail til info@bornholm.info og få dem tilsendt (igen). Oplys også, hvem du er og hvilken virksomhed du repræsenterer.

3. Her finder du en guide til, hvordan du opdaterer informationer og oplysninger på din profilside.

Sådan logger du ind i eventkalenderen på bornholm.info

Du behøver ikke at være medlem af Bornholms officielle markedsføringsorganisation Destination Bornholm, hvis du vil lægge events ind i eventkalenderen på hjemmesiden bornholm.info. Kalenderen er åben for og kan bruges af alle (dog forbeholder vi os retten til at slette events, hvis de er stødende, opfordrer til vold eller had, eller er sexistiske eller har andet upassende indhold).

1. Indtast adressen https://bornholm.info/login

2. Indtast brugernavn og adgangskode (som meddelt fra Bornholms Turistinformation)
Har du ikke dine loginoplysninger, send en kort mail til Bornholms Turistinformation på info@bornholm.info og bed om at få dem tilsendt (igen). Oplys, hvem du er og hvilken virksomhed du repræsenterer.

3. Her finder du en guide til hvordan du opretter og opdaterer events i eventkalenderen.

Har du brug for hjælp til bornholm.info?

Vores guider indeholder en trin-for-trin-vejledning til hvordan du gør. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe (tlf. 5695 9500 – tryk 1) eller skrive til Bornholms Turistinformation (info@bornholm.info) og få hjælp.

Vi tilbyder jævnligt drop-in-support-møder, hvor du også kan få svar på dine spørgsmål i forbindelse med din virksomhedsprofil eller eventoprettelse. Husk at tage din egen bærbare computer med, når du kommer til disse møder.

Hvis du har lidt mere detaljerede spørgsmål, er det en god idé lige at sende en kort mail til webansvarlig Dennis Tomiola (dennis@bornholm.info) inden mødet, så han kan forberede sig og finde svar / løsning.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00