Hvordan skaber vi mere turisme hele året – og på hele øen?

Det spørgsmål har været omdrejningspunktet for projektet ”Bornholms Turisme – hele året og på hele øen”, som nu markerer sin afslutning med et fælles event for virksomheder, samarbejdspartnere og aktører i den bornholmske turismebranche.

Projektet har gennem de seneste år arbejdet målrettet med at udvikle Bornholm som et helårsbaseret, bæredygtigt og attraktivt rejsemål med høj kvalitet og stærk lokal forankring. Fokus har været at skabe mere aktivitet uden for højsæsonen og samtidig få flere områder af øen i spil som attraktive destinationer for besøgende.

Bag projektet står Destination Bornholm og Business Center Bornholm i tæt samarbejde med lokale virksomheder og aktører, samt med støtte fra Bornholms Regionskommune.

”Noget af det vigtigste, vi tager med fra projektet, er den store lyst blandt virksomhederne til at samarbejde og udvikle turismen sammen. Det er netop samarbejdet på tværs, der skal være med til at styrke Bornholm som destination hele året,” siger Christa Lodahl, erhvervschef i Business Center Bornholm.

Gennem projektet har virksomheder fået adgang til sparring, netværk, kompetenceudvikling og konkrete værktøjer inden for blandt andet markedsføring, oplevelsesudvikling, dataanvendelse og forretningsudvikling.

Der har samtidig været fokus på at styrke Bornholms position inden for blandt andet outdoor-turisme, lokale oplevelser, værtskab og bæredygtig udvikling.

Afslutningseventet bliver både en fejring af de resultater og relationer, der er skabt undervejs, og en anledning til at rette blikket mod fremtiden.

Her samles deltagere fra projektet for at dele erfaringer, fortællinger og perspektiver på, hvordan Bornholm fortsat kan udvikle sig som en attraktiv destination året rundt

Turismen er en vigtig del af Bornholms erhvervsliv og identitet. Derfor er det vigtigt, at vi fortsætter arbejdet med at skabe vækst og muligheder på hele øen – også uden for sommermånederne,” siger Simon Lambrecht, projektleder Destination Bornholm”

Projektet ”Bornholms Turisme – hele året og på hele øen” er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Bornholms Regionskommune.

FAKTA
• Projektet har haft fokus på at forlænge turistsæsonen og sprede turismen geografisk på Bornholm.
• Der er arbejdet med virksomhedsudvikling, netværk og kompetenceløft.
• Destination Bornholm er hovedansvarlig for projektet, mens Business Center Bornholm er projektpartner med fokus på virksomhedsudvikling.
• Projektet løber frem til juli 2026.

For yderligere information:Simon Lambrecht, Leder af Forretningsudvikling & Analyse, IT-ansvarlig, Destination Bornholm

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00