Hvad er en virksomhedsprofil
En virksomhedsprofil er en side på hjemmesiden bornholm.info som årligt modtager over 1 mio. besøgende og næsten 23 mio. eksponeringer på Google. Hjemmesiden er Bornholms officielle online rejseguide. Hjemmesiden rangerer højt i Google-søgninger og er derfor en god mulighed for at nå ud til flere potentielle kunder. Oplysningerne fra hjemmesiden sendes også til app’en ’Bornholm’.
Hold din profil opdateret med lækre billeder, sælgende tekst og åbningstider
Du kan selv ændre oplysninger, tekst, billeder, samt oprette events på din virksomhedsprofil. Det anbefaler vi, at du gør, for at få maksimalt ud af din profil. Se 3 grunde her:
- Brugerne vil få større interesse i at besøge din virksomhed, hvis teksten og billederne virker fængende og interessante.
- Større synlighed via hjemmesidens- og Googles søgefunktion.
- Profilen findes på 3 sprog – dansk, tysk og engelsk – derfor kan du nemt markedsføre din virksomhed til udenlandske turister.
Har du en opdateret virksomhedsprofil, så er det også lettere for Destination Bornholms medarbejdere at bruge profilen i forbindelse med artikler og kampagnesider.
Hvordan kommer jeg igang?
Skriv en mail til: info@bornholm.info for at bede om et brugernavn og adgangskode til bornholm.info.
Du kan downloade denne guide som beskriver hvordan du redigerer profilen.
Såfremt du har spørgsmål til redigering af din profilside, kan du kontakte Bornholms Turistinformation på tlf.: 5695 9500 eller mail: info@bornholm.info
Eksempler på optimerede virksomhedsprofiler på bornholm.info
Klik på billederne for at åbne siden med virksomhedsprofilen.