Artikel

Cykelrute: Nordlandet rundt

En rute der fører dig rundt i Nordlandets unikke landskab med brede sprækkedale, frodige moser, aktive granitbrud og Bornholms højeste rundkirke.

 

Fakta om ruten

Længde: 28 km
Underlag: 23 km asfalt og 5 km grusvej

Rutebeskrivelse

Ruten starter i den lille by Rø, men kan naturligvis hoppes på hvor som helst. Fra Rø følger i kysten nordpå forbi Helligdomsklipper og Døndalen og op forbi den trendy fiskerihavn Tejn og den hemmelige Sandkås Strand.

Fra Allinge drejer I ind i landet og kommer til det endnu aktive Moseløkken Granitbrud med museum, huk-selv-granit og klatrevægge. Følg Ravnedalen østpå til Olsker, hvis elegante rundkirke kirke er Bornholms højeste. Følg de små cykelstier og sideveje tilbage mod Rø og passer undervejs Spellinge Mose, hvor stierne smyger sig mellem stejle klippevægge og frodige vådområder.

Steder på ruten

1

Helligdomsklipperne

Helligdomsklipperne er en af Bornholms – ja Danmarks – største naturseværdigheder. Gennem årtusinder har brændingen på dette sted eroderet klippekysten og skabt dybe kløfter ind i fjeldet. Tilbage står nu de skarpe skær, forrevne granitsøjler og stejle klippevægge med dybe gange og grotter – såkaldte ”ovne”, der tilsammen udgør Helligdomsklipperne. Læs mere her.

2

Døndalen

Døndalen er smuk på alle årstider! Allerskønnest er den dog umiddelbart før løvspring, når skovbunden dækkes af anemoner og stærkt duftende ramsløg, og nattergalenes sang klinger mellem klippesiderne. Læs mere her.

3

Tejn

Den lille havneby Tejn finder du lidt sydøst for tvillingebyerne Allinge-Sandvig. Tejn har gennemgået en kæmpe forvandling igennem en årrække og tilbyder i dag oplevelser for hele familien. Læs mere her.

4

Sandkås strand

Sandkås strand er beliggende på det meget naturskønne Nordbornholm smukt placeret mellem klippepartierne. Læs mere her.

5

Allinge-Sandvig

Tvillingebyerne på Nordbornholm er kendt for at være Folkemødet fødeby og et kulturelt skatkammer med Nordeuropas største borgruin Hammershus i baghaven. Læs mere her.

6

Moseløkken Stenbrudsmuseum

Moseløkken er et arbejdende stenbrudsmuseum, der giver et billede af den bornholmske stenindustri før og nu. Moseløkken er et af de få granitbrud på Bornholm, hvor der stadig ind imellem arbejdes. Læs mere her.

7

Ravnedalen

På Nordbornholm ligger Ravnedalen, en sprækkedal med enestående natur og historiske mindesmærker. Læs mere her.

8

Ols Kirke

Olsker Rundkirke er med sine 28 meter den højeste og mest elegante af de fire bornholmske rundkirker. Læs mere her.

9

Spellinge Mose

Tæt på højdedraget, hvor den gamle tilflugtsborg Storeborg har ligget, finder du et vådområde. Det er Spellinge Mose, eller Spællinge Mose. Her blev der tidligere gravet tørv. Læs mere her.

Tema
Bornholms cykelguide - få tips til gode cykeloplevelser her
Tema
Prøv også Krølle-Bølle ruten
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00