Oplev Bornholms Kulturuge hvert år i september
Bornholms Kulturuge er en stor og bredt favnende kulturfestival med stort set alle kulturformer repræsenteret. Syv dage er ikke nok, og derfor varer Bornholms Kulturuge 2024 fra fredag den 13. til søndag den 22. september og her kan du opleve et rent overdådighedshorn af forskellige kulturarrangementer.
Bornholms Kulturuge byder på unikke oplevelser i smukke rammer
Med den smukke bornholmske sensommer som baggrund får du 10 dage fyldt med unikke koncerter på utraditionelle steder, kulturhistoriske byvandringer og guidede ture med naturen i fokus, workshops, udstillinger, rundvisninger og foredrag, danseforestillinger, teaterfestivaler, litteraturfestivaler, besøg hos kunsthåndværkere og smagen af Bornholm hos lokale fødevareproducenter.
Bornholms Kulturuge er en årligt tilbagevendende festival, som i 2024 starter med åbningsdagen i Nexø den 13. september.
Kulturugen samler oplevelserne, så der er særligt fokus på en bestemt by hver dag i kulturugen, hvor aktiviteterne er koncentreret. Kulturugen er derfor en oplagt mulighed for at komme rundt på hele øen og samtidig nyde sensommerens natur scenerier.
På Facebook kan du følge forberedelserne og hele tiden blive opdateret med det seneste nye fra Bornholms Kulturuge.
Udforsk de 9 kulturspor
Du kan opleve Bornholms særegne historie og kulturhistorie, kunsthåndværk i verdensklasse, teater og scenekunst på små og meget forskellige scener, billedkunst, musik i mange genrer – både klassisk og rytmisk, gastronomi med lokale fødevarer, en litteraturfestival med både bornholmske og andre danske forfattere og sidst men ikke mindst, så kan du opleve den helt unikke bornholmske natur.
Kulturugens program er inddelt i 9 forskellige kulturspor, som du kan plukke i og sammensætte til din helt personlige festival.
Kulturugen har nogle faste begivenheder, hvor det ældste er koncertrækken ”Udenfor Sæsonen”. Kulturuge-flagskibet med sanger og sangskriver Steffen Brandt tv-2 i spidsen trækker år efter år fulde huse.
Kulturugearmbåndet: Din adgangsbillet
Som publikum støtter man Kulturugen ved at købe et kulturugearmbånd. Armbåndet koster 100 kr. og er nødvendigt for alle, der er fyldt 15 år. Alle indtægter fra armbånd går direkte til kulturugens arrangører og events.
Intet armbånd – ingen kulturuge.
Armbåndet kan købes digitalt, og det gør du her → Kulturugearmbånd
Det kan naturligvis også fortsat købes hos en lang række forhandlere rundt om på øen, læs mere om armbåndet og se, hvor det kan købes her: bornholmskulturuge.dk/kulturugearmbaand
Bornholms Kulturuges program
Programmet for dette års kulturuge er klar, og du kan se hele det spændende program på Bornholms Kulturuges hjemmeside her → Bornholms Kulturuge program 2024