En vandretur i Almindingen på 12 kilometer i bisonernes tegn.
Du kan begynde vandreturen fra parkeringspladsen ved Bastemose i Almindingen. Herfra går ruten mod syd gennem Bisonskoven og siden mod vest til Hareløkkerne og Travbanen Bornholms Brand Park og siden tilbage til Bastemose.
Alternativt kan du begynde din vandretur fra den større parkeringsplads i Hareløkkerne, overfor Travbanen.
Turen er markeret med lilla trekanter og prikker, vær lidt OBS, da stien laver mange sving undervejs. Turen egner sig ikke for folk med barnevogn.
I Bornholms største skov, Almindingen, bor der omkring 15 bisoner. De er inde i en indhegning, som du går igennem på din vandrerute. Når du ser dyrene, så hold afstand til dem.
Vandreeksperten Gitte Holtze har vandret på kryds og på tværs over Bornholm. Hun har samlet et par praktiske informationer om bisonstien her (se pkt. 6 om bisonstien).
Kontaktinformation
Adresse
Segenvej 62
3720 Aakirkeby
Parker bilen på parkeringspladsen ved Bastemose i Almindingen, ca. 1,5 km fra travbanen i retning mod Østermarie.