Artikel

Kokkekonkurrencen – Sol over Gudhjem

Kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem afholdes den 20.-21. juni 2025

Danmarks største madfestival!

Det vil summe af liv på Gudhjem havn, når dygtige kokke konkurrerer i den prestigefyldte kokkekonkurrence Sol over Gudhjem.

Sol over Gudhjem, Danmarks største madfestival, tager et nyt skridt i 2025 og udvider til en todages gastronomisk festival. Med et stærkt fokus på innovation, oplevelser og gastronomisk håndværk samler festivalen nogle af landets dygtigste kokke, producenter og madelskere i hjertet af Gudhjem på Bornholm.

 

Ny scene og flere oplevelser

Sol over Gudhjem strækker sig i år over to dage, med en ny 750 kvm stor overdækket scene, som danner ramme om festivalens mange konkurrencer, events og koncerter. Her får publikum mulighed for at opleve gastronomi i verdensklasse helt tæt på.

Festivalen åbner fredag med et levende madmarked, hvor besøgende kan smage specialiteter fra lokale producenter. Dagens højdepunkt er dessertkonkurrencen, hvor Danmarks dygtigste dessertkokke dyster om vindertitlen. Aftenen står på koncerter og underholdning, når artister indtager hovedscenen – b.la. dette års hovednavn, Ankerstjerne.

Lørdag står i gastronomiens tegn med den prestigefyldte kokkekonkurrence, hvor nogle af de største navne i branchen kæmper om titlen som årets Sol over Gudhjem.

 

Nyt pop-up restaurantkoncept

Som noget helt nyt introducerer Sol over Gudhjem en pop-up restaurant, som byder på unikke gastronomiske oplevelser og ekstraordinære menuer under hele festivalen.

Sol over Gudhjem forbliver åben for alle, og forventes at tiltrække et endnu større publikum fra både ind- og udland. Med det nye og ambitiøse format sætter Sol over Gudhjem en ny standard for gastronomiske festivaler i Danmark.

 

Program Sol over Gudhjem

Programmet for 2025 er endnu ikke klar, men i 2024 så programmet således ud:

10.30: Madmarked​ åbner på Gudhjem Havn

10:30: Lille Scene – Sol over Gudhjem – Dessertkonkurrence starter

12.20: Lille Scene – Sol over Gudhjem – Dessertkonkurrence – Vinderen kåres

12.45: Lille Scene – Kantineprisen starter

13.15: Store Scene – Sol over Gudhjem – Kokkekonkurrence start​er

13.45: Lille Scene – Kantineprisen – Præmieoverrækkelse

16.40: Store Scene – Sol over Gudhjem – Vinderen kåres

17.00: Sol over Gudhjem lukker – Tak for i år

Fortsættes efter billedet

Deltagere og dommere

Vi venter i spænding på at navnene på deltagere og dommere til 2025 bliver frigivet.

Deltagerne i Sol over Gudhjem 2024 var:

  • Artur Kazaritski: Vinder af Sol over Gudhjem 2023, køkkenchef på Hotel Skodsborg, Skodsborg
  • Anders Kiel Holm, Køkkenchef på Villa Vest, Hjørring
  • Anika Madsen: Køkkenchef på Restaurant Iris, Rosendal
  • Christoffer Sørensen, Køkkenchef på Studio, København

 

Mystery Box og smagen af Bornholm

I kokkekonkurrencen er der fokus på råvarerne og på Bornholm, som deltagerne skal fortolke i deres retter.

Deltagerne skal præsentere en forret og en hovedret inden for en given tidsramme og til forretten får deltagerne en “Mystery Box” med råvarer, som først bliver kendt på selve konkurrencedagen. Det sætter naturligvis et ekstra pres på deltagerne, der skal være dygtige til at bruge deres fantasi og kreativitet. 

Deltagerne har derimod to måneder til at forberede hovedretten, hvor de inden konkurrencen har fået oplyst 4 ingredienser, som de skal benytte sig af på dagen.

Dommerne i Sol over Gudhjem

i 2024 skulle de fire deltagere imponere et stærkt dommerpanel, der bestod af Rasmus Munk (Alchemist), Nicolai Nørgaard (Kadeau) og de to Bocuse d’Or guldvindere Brian Mark Hansen (Søllerød Kro) og Kenneth Toft-Hansen (Svinkløv Badehotel).

Deltagerne i Dessertkonkurrencen 2024 var:

I dessertkonkurrencen dyster tre umage kokkepar om vindertitlen. Holdene skal servere en pre-dessert og en dessert. Ingredienserne til pre-desserten kender deltagnere først på i dag.

2024 deltagere er:

  • Kamilla Seidler (Restaurant Lola) & Mette Dahlgaard (Pomle Nakke)
  • Mike Adelsten (Alchemist) & Rebecca Siri Corbo (Søllerød Kro)
  • Milton Abel II (tidligere Kong Hans Kælder) & Rasmus Sjøholm (København Bageri)

Dommerne i Dessertkonkurrencen:

De dygtige dessertkokke skulle i 2024 blev bedømt af et flot dommerpanel bestående af:  Elisabeth Madsen (Falsled Kro), Jeppe Foldager (Dragsholm Slot), Jonas Mikkelsen (Frederiksminde) & Daniel Kruse (Det Røde Pakhus)

 

Vinderen af Sol over Gudhjem 2024

Vinderen af Sol over Gudhjem kokkekonkurrence 2024: Artur Kazaritski (Kurhotel Skodsborg).

Forret:

Grillede danske grønne asparges fra Ingwersen, søde ærter med enebær, friske stikkelsbær, umodne blommer og fjordrejer fra Claus og Fiskerikajen. Pocheret hvide asparges med syltede solbærblade med eddike fra Bornholms Eddikebryggeri og peberrod. Hvid asparges fusion og vilde planter og urter fra den smukke Opalsø og Koppert Cress.

Hovedret:

Grillet skinke, glaseret med brun farin og cambodiansk peber samt aromatiske citrusurter. Sprøde bornholmske palthæsta med ristet kaffe på ‘Humeco’, havregryn og karamelliseret kefirfløde 30% samt blandende vilde urter fra Sømarken.

Vinderen af Sol over Gudhjems Dessertkonkurrence 2024

Vinderen af Sol over Gudhjem Dessertkonkurrence 2024: Mike Adelsten (Alchemist) & Rebecca Siri Corbo (Søllerød Kro)

Predessert:

En marengs lavet på aquafaba, tang, figenolie med en granité lavet på hyldeblomstsaft og nitro-frosne hybenroseblade og kornblomster, drysset med friske hyldeblomster.

Dessert:

Karamelliseret æble på figenblade med is og kefirmousse samt syltede og friske grønne jordbær fra Bornholm.

 

 

Tema
Spis ude på disse 10 bornholmske restauranter
Tema
Bliv inspireret til andre gourmetoplevelser på Bornholm
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00