På Bornholm elsker vi vores natur; faktisk så meget, at vi bruger den hele året rundt. Bornholm rummer klipper, dybe skove, åbne vidder, lange kyststrækninger, hvide sandstrande og kuperet terræn. Den store diversitet af landskaber rummer også mange muligheder for outdooroplevelser, hvor du kan prøve kræfter med alt lige fra vandring til hæsblæsende mountainbiking samt dykning, kajak og surfing m.m. Vi har natur og terræn til outdooroplevelser til lands og til vands.
Med andre ord: Bornholm har faktisk de bedste muligheder for outdooroplevelser.
For at blive ved med at kunne nyde godt af vores elskede bornholmske natur er der udviklet Bornholms Outdoor Kodeks. Det er et sæt nemme etiske retningslinjer for god tone, den gode oplevelse og sikker færdsel i naturen.
Vi håber, at du vil være med til at opretholde gode oplevelser for alle i Bornholms smukke natur. Vi ses derude!
Det anbefales altid at følge gældende regler for færdsel i et givent område – om det er til lands, til vands eller i luften.
Færdselsloven gælder også i naturen – Følg færdselsreglerne og vær opmærksom på højre vigepligt.
Vær et godt eksempel for god opførsel. Respekter andre brugere af naturen – Så respekterer de også dig.
Værn om dyr, planter, træer, klipper – Alle naturens ressourcer. Det er disse, der gør naturen fantastisk og værd at opleve.
Det anbefales altid outdooraktører og -udøvere at være opdaterede og opmærksomme på de gældende regler for færdsel i og brugen af naturen; offentlige såvel som private arealer. Ligeledes er det outdoorudøverens og -aktørernes ansvar at være opmærksomme på tilladelser, certificeringer etc. inden for den respektive outdooraktivitet.
Tak fordi du hjælper med at passe på Bornholms natur og andres oplevelse i den!
Kodekset er udviklet i et samarbejde mellem