Artikel

Cykelrute Rønne-Aakirkeby-Nexø

Tag på cykeltur tværs over Bornholm og oplev klippeøen fra Rønne, Aakirkeby og Nexø.

Cykelturen løber på en del af det gamle jernbanespor langt fra den øvrige trafik. Fra Lobbæk til Aakirkeby fortsætter du på cykelstien langs landevejen. Fra Aakirkeby til Nexø går turen ad små, hyggelige biveje. Turen er på ca. 32 km, forholdsvis flad og kan tilbagelægges på ca. 1,5 time af den erfarne motionist.

Nylars Rundkirke på Bornholm

På denne cykelrute følger du i jernbanens spor fra Rønne mod Aakirkeby. På din vej møder du Nylars rundkirke, der er fra 1100-tallet. Nylars Rundkirke blev i 1335 indviet til Sct. Nicolaus, hvilket er blevet til Nylars.

Aakirkeby – midt på øen

Midt på din rute kommer du til Aakirkeby – Bornholms centralt beliggende handelsby. Aakirkeby var øens hovedstad indtil 1660, og den imponerende store Aa kirke er en af de ældste kirker på Bornholm.

NaturBornholm i Aakirkeby

I Aakirkeby kan du også opleve oplevelsescentret NaturBornholm, der skildrer øens geologi og natur.

Nexø – den flade del af Bornholm

Over det milde landbrugsland med kig mod Dueodde og Østersøen kommer du til Nexø, der, trods russernes bombardement i 1945, har mange fine gamle huse – og øens største fiskerihavn.

Seværdigheder langs cykelruten

Langs cykelruten fra Rønne til Nexø kan du besøge disse seværdigheder

1

Nylars rundkirke

Besøg den bedst bevarede af de fire bornholmske rundkirker

2

Aa kirke

Besøg Aa Kirke, der er Bornholms ældste og største kirke.

3

NaturBornholm

Besøg oplevelsescentret NaturBornholm i den sydlige udkant af Aakirkeby - en oplevelse for hele familien, hvor naturvidenskab bliver underholdning.

4

Nexø havn

Oplev den store havn på Østbornholm, hvorfra der også går en personfærge til Polen.

Download vores cykelguide her

“Cykelferie på Bornholm” er vores guide til cykelferiegæster på Bornholm med turforslag og kort. Du kan bestille cykelguiden i vores webshop, hente den gratis i Bornholms Turistinformation eller downloade den her.

Gratis

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00