Artikel

Cykelrute: Gravel, Røtsker Rundfarten

Denne rute kombinerer Rø plantage og Rutsker højlyngs naturområder. Ruten starter i Østerlars og slutter i Rø Plantage. De to naturområder ligger nord for Almindingen og forbinder således Den store skov i midten med øens nordlige naturområder.

 

Fakta om ruten

Længde: 34 km
Underlag: ca. 70 % grus og 30% asfalt
Højdemeter: ↑ 257 ↓ 250

Rutebeskrivelse

Fra Østerlars Rundkirke passerer du kort efter Kobbeåens vandfald. Forskellige grusveje og småveje fører én op i terrænet omkring Rø Plantage. Her tager du et nordligt sving ved den smukke opdæmmede sø Søndre Borgedal et nordligt sving, og kører ad kuperede grusveje gennem den nordlige del af Rø Plantage.

Efter Rø Plantage rammer du forskellige grusveje, og passerer også den smukke sprækkedal Kleven. Tæt herved kan du stille cyklen og følge skiltene til højlyngsmosen Spellinge Mose.

Flere grusveje og småveje fører til Rutsker Højlyng, og vel ude af den rammer du småveje, der fører tilbage mod Rø Plantage.

Her gennemkører du den sydøstlige del af Rø Plantage, hvorefter turen slutter tilbage ved Søndre Borgedal. Du kan enten trille (ned ad bakke) tilbage Østerlars, eller måske pege cyklen mod Gudhjem til en is eller en kop kaffe.

Her kan du, via den officielle cykelrute, overkommeligt komme tilbage til Østerlars.

Turen kan kombineres med både Nordlandet Grande Loop og Højlandet Loop. Ruten følger, udover små og store grusveje, mindre småveje for at forbinde de forskellige områder.

 

Steder på ruten

1

Østerlars Rundkirke

Østerlars rundkirke er Bornholms og Danmarks største rundkirke. Læs mere her.

2

Kobbeåen

Kobbeå-dalen er den af Bornholms smukkeste sprækkedale med stejle sider, naturskov med eg, ask, elm og hassel, rigt dyreliv og frodig bundflora. Læs mere her.

3

Rø Plantage

For mange er Rø Plantage først og fremmest Borgedalssøen i Søndre Borgedal. Enten den spektakulære udsigt fra Sigtevej eller den maleriske tur rundt om den. Læs mere her.

4

Rokkestenen i Rutsker Højlyng

På Bornholm finder du tre rokkesten. Stenen i Rutsker Højlyng er den mellemstore af de tre. Læs mere her.

Tema
Prøv også gravelcykelruten Nordlandet Grande Loop
Tema
Bornholms cykelguide - få tips til gode cykeloplevelser her
Tema
Prøv også gravelcykelruten Højlandet Loop
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00