Sannes Familiecamping

Nyd en skøn ferie på Sannes Familiecamping ved Gudhjem. Vores 4-stjernede campingplads er Bornholms højest klassificeret. Vi tilbyder dig smuk natur, fantastisk havudsigt, luksushytter, faciliteter i topklasse og masser af aktiviteter for hele familien. Alt er indrettet, så det passer familier - små som store.

Prøv vores lækre campinghytter – et godt alternativ til sommerhuset
Hold en dejlig ferie i en af campingpladsens velindrettede hytter. Samtlige hytter er el-opvarmede og udstyret med puder, dynetæpper, spisebord med stole, køkkensektion med vask, to kogeplader, køleskab, kaffemaskine, service, bestik og kogegrej. De fleste har toilet, håndvask og TV. Der er terrasse med havemøbler – og i de fleste tilfælde havudsigt.

Luksushytter
Ønsker du komfort som i et sommerhus eller en ferielejlighed? Så prøv vores luksushytter. Alle er udstyret med spa, lækre hvidevarer og kæmpe terrasse med havudsigt samt eget bad og køkken. Oveni får du også en campingplads med swimmingpool og legeplads. Her har børnene en masse andre børn at lege med på legepladsen, i aktivitetsrummet eller ved swimmingpoolen. Således kan hele familien få en vellykket campingsommerferie!

Vores historie
I 1989 købte vi – Susanne og Allan – Kongens Mark Camping og ændrede navn til Sannes Familiecamping. Fra en lille campingplads med 1 stjerne har pladsen udviklet sig til en 4-stjernet plads med højt kvalitetsniveau. I 2009 købte vi nabopladsen Strandlunden Familiecamping. Således råder vi nu over mange flotte pladser på en stor grund med 24 meters niveauforskel. På de fleste pladser er der havudsigt og fra enkelte er der udsigt helt til Christiansø.

Velkommen hos Sannes Familiecamping – vi glæder os til at se dig på Bornholm!

Susanne og Allan

På Sannes Familiecamping finder du bl.a:

  • Ny servicebygning med alle moderne faciliteter:
    Opvarmet i den kolde periode af året. Servicepersonalet sørger for, at der altid er rene og hygiejniske forhold. Egen afdeling til børnene med små toiletter, håndvaske, brusere og pusleafdeling. Lækre familierum med spabad.
  • Swimmingpool for hele familien:
    Med en 20 m lang og 2 m bred vandrutsjebane. Opvarmet fra ca. ultimo maj til ca. primo september.
  • Sjove aktiviteter til lands
    – Ny 18-hullers minigolfpark ”Bornholms Adventure Minigolfpark”.
    – Legeplads med spændende sørøverborg.
    – Aktivitetsområde med Monky Tonky telt, mooncars, fodboldbane og hoppepude.
    – Fjernsynsstuer, stort satellit-TV, hyggelig pejsestue med panoramaudsigt.
    – Fodboldspil, poolbillard.

Social:

Brugernes anmeldelser:

Praktisk information

Åbningstider:

  • 8. april - 22. oktober

Adresse:

  • Melstedvej 39, Melsted
  • 3760 Gudhjem
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00