Artikel

Med tog til Bornholm

Tag toget fra København til Ystad med Øresundstoget og Skånetrafiken.

Fra København via Ystad i Sverige

Tag Øresundstoget fra København til Sverige. På Malmø C, Hyllie eller Triangeln skal du skifte til Skånetrafikens Pågatåg, der kører resten af vejen til Ystad, hvor hurtigfærgen ligger klar. Der kræves altid adgangsbillet (plads) til Bornholmslinjen. Hele rejsen med Øresundstog,  Pågatåg og færge kan bestilles samlet via DSB, se link længere nede.

Samlet rejsetid fra København: Ca. 3 timer og 45 min

Fordele ved at tage med tog til Bornholm

  • Du kan tage bus, tog og metro til og fra stationen i dit omstigningsområde
  • En voksen kan tage to børn under 12 år med på rejsen kvit og frit, men der er krav om Pladsbillet for alle rejsende fredag til mandag
  • Billetten kan refunderes, hvis du alligevel ikke får brug for den
  • På Bornholm gælder din billet til alle busser til og fra færgen
  • Færgen Ystad/Rønne er inkluderet i prisen
  • Når du tager med tog formindsker du dit CO2 udslip

Salg af billet til/fra Bornholm skal ske gennem DSB Netbutik på dsb.dk og DSB App.

Tag cyklen med i Øresundstog og Pågatåg

Du kan købe en Cykelbillet til Bornholm i 7-Eleven på stationen (DSB Salg & Service på Københavns Hovedbanegård) eller bestille på telefon 70 13 14 15. Cykelbilletten henter du derefter i en DSB billetautomat. Du kan ikke købe en Cykelbillet til Bornholm i billetautomaten, hvis ikke den er bestilt i forvejen, så køb gerne ud- og hjemrejse, inden du tager afsted.

Du kan ikke reservere plads til cyklen i Øresundstog og Pågatåg, så det er en god idé at tage afsted i god tid, hvis der ikke er plads på det første tog, og du skal nå en færge.

Mere om togrejser til Bornholm

Husk billed-ID på turen gennem Sverige

Sverige har indført midlertidig ID-kontrol ved grænsen, så husk at tage gyldig billed-ID med (EU-kørekort, ID-kort eller pas). Vi anbefaler at du medbringer pas, da der før har været episoder hvor andet ID ikke har været godkendt

Her kan du købe din billet

1

DSB

Læs mere om togforbindelsen til Bornholm her

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00