Udforsk linjerne i landskabet og bliv klogere på natur- og kulturarv på Bornholm
Linjer i landskabet er et stisystem, som forbinder Aakirkeby med landskabet syd for byen. Nær Natur Bornholm findes stisystemet der fortæller en historie om 1. milliard års udvikling og om de mennesker, som siden den tidligste oldtid, har levet der og påvirket landskabet.
Det 10 kilometer lange stisystem byder på en naturhistorisk oplevelse. På randen af den fennoskandiske randzone, bliver landskab brudt op af spor efter vulkansk aktivitet og forstenet havbund. På den forstenede havbund ses forstenet sand i bølgende bevægelser, en forstenet vandmand og forstenede sandorme.
På ruten ses Klintebakken. En kant af granit der understreger brudlinjen mellem det nordlige Bornholms granitundergrund og det sydlige Bornholms sandstensundergrund. En række små stenbrud fra middelalderen og gravhøje fra bronzealderen pryder i landskabet og viser et tydeligt præg af forhistorisk naturarv.
Appen Linjer i Landskabet indeholder rutevejledninger, informationer og lydfiler om Aakirkeby og byens forunderlige naturoplevelser.
Download app via
Android eller iOS
Kontaktinformation
Adresse
Limensgaden
3720 Aakirkeby
Parkér din bil enten på NaturBornholms parkeringsplads og begynd din gåtur herfra - eller parkér ved den lille parkeringsplads i vejsiden tæt på huset ved Limensgaden nr. 2.