En af Bornholm knap så kendte strande - men en lille perle.
Kobbeå strand – en lille oase
Kobbeå strand er en lille oase syd for Gudhjem, der især benyttes af de lokale samt af gæsterne på de nærliggende campingpladser.
Kobbeå strand – en klippestrand
Selv om Kobbeå strand er en udpræget klippestrand med en del sten i vandkanten, er det flere steder muligt at gå ud i vandet på sandbund. I den ene ende af stranden løber Kobbeå ud i havet og her kan børnene få timer til at gå.
Tag en afstikker til Stavehøl-vandfaldet
Skulle du få lyst til en vandretur, kan det anbefales at følge Kobbeåen op gennem den meget specielle sprækkedal til det flotte Stavehøl-vandfald.