17. april 2025 - 17. april 2025
Den EKSTRA vilde smag af Bornholm – sanketuren med snaps og hapsere.
Bornholms placering i Østersøen og øens kuperede klippelandskaber giver grundlaget for mange spændende vilde smage. Det nynordiske køkkens inddragelse af vilde urter og bær har på mange måder medført en retænkning af den traditionelle, nordiske kogekunst og bragt fortid og nutid sammen i en ny opdateret form.
Vi tilbyder en vandring gennem det Bornholmske landskab og kulturhistorie – hvor du bliver klogere på læge-, krydder- og snapseurter. Turen er lagt langs det smukke varierede kystlandskab. Undervejs smager vi på naturen og snakker om hvordan vi kan bruge naturens skatkammer til både nemme og mere avancerede gourmetoplevelser.
Denne urtetur udvides så der fremstilles og nydes kryddersnaps undervejs. Og vi smager også på medbragte eksempler på lokale snapse/likør-produkter.
Med friske sankede urter og lidt medbragte lokale varer fremstiller vi også små hapsere undervejs på turen.
Turen ledes af naturvejleder Thomas Guldbæk
Thomas er naturvejleder og underviser på bla Bornholms Museum og Bornholms Højskole. Han er ekspert i urter og vild mad. Han arbejder som konsulent og urtesamler for nogle af landets bedste restauranter og fødevareproducenter (bla. Kadeau, Jacobsen Bryggeri, noma, Sol over Gudhjem, Copenhagen Distillery og mange andre). Derudover har han 30 års erfaring som formidler, samt skribent for bl.a. magasiner og bøger som Gastro, Mad & Mennesker og Dansk Madkulturhistorie.
Se mere og book på www.bornholmfoodtours.dk
Dato: Torsdag 17/4 (påske)
Tid: Kl. 14.00-16.00
Mødested: P.plads ved sportshallen i Svaneke (Sydskovvej 4)
Pris: 400,- pr. pers.