07. marts 2025 - 07. marts 2025
Det larmer, det sviner og så kommer der noget utrolig smukt ud af det. Har du nogensinde tænkt på hvor smuk en sten er indeni, eller glædet dig over glansen af en våd sten? Uanset om du svarer ja eller nej til spørgsmålene, vil det være en god oplevelse at prøve det. Få vejledning, tid og materialer til at save sten over, slibe og polere dem, og ende med smukke smykker i sølvstreng, is-terninger eller hvad din fantasi finder på. Råstoffet er det bornholmske grundfjeld, som du er velkommen til at medbringe selv, men vi har også en del.