Workshop for børn: Sandstøbning (formiddagshold)

07. september 2024 - 08. september 2024

Skal du være arkæolog eller kunstner, når du bliver stor? Du behøver ikke vente så længe. Kom med på en forunderlig rejse frem og tilbage i tiden, når vi skal udgrave vores helt egne fossiler og levn fra fortiden! Sammen skal vi lære, hvordan man laver gipsafstøbninger af hulrum, som vi former i sand. Vi skal grave med vores hænder og lave aftryk med ting fra naturen. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad vi kan finde. Hvem ved, måske finder du en hidtil ukendt dinosaur-knogle eller laver et kunstværk, verden aldrig før har set magen til.
 

Workshopholder: 

Lisbet Thorborg Andersen, uddannet keramiker fra Kunstakademiets Designskole Bornholm i 2019. Lisbet har specialiseret sig i sandstøbning som metode til at skabe unikke skulpturer i porcelæn. 

 

Praktiske informationer: 

Workshoppen er for børn i alderen 6-10 år. Voksne assistenter er velkomne. 

Materialer og en mindre snack er inkluderet i billetprisen. 

Alle får mindst én støbning med hjem, når dagen er omme. 

Husk varmt tøj der gerne må blive beskidt! Hvis vejret er til det, vil workshoppen foregå udendørs. 
Billetter bookes ved at skrive til Lisbet på e-mail: zweifelsohne7.0@gmail.com. Prisen er 100 kr. pr. barn.

Hvornår:

07
sep.

11:00 - 12:30


08
sep.

11:00 - 12:30


Priser:

100 kr.



Tags: ACAB, Keramik, Kultur, Kunst, Kunsthåndværk, Kursus, Nexø

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00