31. maj 2025 - 31. maj 2025
Michael Stoltze, biolog og forfatter, leder dig rundt på en vandretur i området, hvor vi ser på planter, sommerfugle og andre insekter.
Michael fortæller undervejs om de arter, vi møder, om samspillet mellem arterne, om driften af sommerfuglemarken og om forventningerne til fremtiden.
Desuden vil der være mulighed for at købe hans sommerfugle- og insektbøger eller få dem signeret, hvis du allerede har erhvervet dem.
Som indledning til markvandringen anbefaler vi dig at besøge udstillingen “Naturens poesi på vinger”, hvor du kan beundre Michaels fornemme fotos af de sommerfugle, som hen over året besøger marken.