14. februar 2025 - 15. februar 2025
Oplev danseforestillingen “Kvindeliv”, med præmiere på Grønbechs Gård fredag den 14. februar kl.19.00 og visning igen lørdag den 15. februar kl. 15.00
”Kvindeliv” er en sanselig fortolkning af kvindens rejse gennem voksenlivets tre stadier: Ungdom, Moderskab og Alderdom. Det unikke, forbindelser og kontraster belyses. Den enkelte kvinde og det globale. Hvad forener os som kvinder? Hvordan opleves overgangene mellem livets stadier? Hvad danner trådene af samhørighed?
Emnet er tidløst og universelt. “Kvindeliv” peger bagud, henter kraft i nutid og åbner for fremtiden. Forestillingen inviterer til at mærke efter og reflektere over det at være kvinde i en verden i konstant forandring.
Forestillingen er koreograferet af de tre dansere, Marit Boe, Anna Mark Richter og Cathrin Elenor Nørgaard.
Musikken er komponeret af cellist Anja Zdyb Lillemaehlum, som spiller live til forestillingerne.
Skulpturen er skabt af billedkunstner Ann Charlott Skogøy
Kom og oplev forestillingen ”Kvindeliv”. Hør musikken, mærk bevægelsen tale til din krop, dit sind og din sjæl – lad din refleksion summe og lyt til din eftertanke.
Støttet af: Grønbechs Gård, Bornholms Regionskommunes Musik & Teaterråd og BIRCA