12. december 2025 - 13. december 2025
Fredag den 12. og lørdag den 13. december afholder vi julemarked på Hjorths Fabrik, begge dage fra 11.00 til 17.00
I år er det fjerde jul, at ACAB – den Bornholmske sammenslutning af kunsthåndværkere, udstiller og sælger deres egne produkter, i de hyggelige historiske omgivelser, på Hjorths Fabrik.
Kom forbi og hør om processerne, teknikkerne og tankerne bag en helt unik Julegave, af kunsthåndværkeren selv.
Julemarkedet vil foregå i den gamle stemningsfyldte fabrik, som i mere end 150 år har dannet rammen om den keramiske produktion på Hjorths Fabrik.
Vi byder på hyggelig stemning i haven med julelys og oplevelser for både børn og voksne, som selv kan stege pandekager og riste marshmallows og købe en portion risengrød med topping. I haven kan man også nyde et godt glas gløgg eller kaffe fra Buchwald kafferisteri.
Kom og find de helt særlige julegaver og nyd stemningen i det gamle fabriksanlæg. Måske er det også en lejlighed til at møde gamle venner, drikke et glas gløgg og ønske en glædelig jul.
Vi ses den 12.-13. december på Hjorths Fabrik, Krystalgade 5, 3700 Rønne.
Åbent fra kl. 11 til 17 – begge dage.
Der vil være fri entre på hele museet.