Flydende Festival @ Smedjen

04. april 2026 - 04. april 2026

Sprit- & Ølsmagning – Flydende Festival
Smedjen i Tejn | Påskelørdag den 4. april 2026, kl. 15.00-18.00

Flydende Festival er en sprit- og ølsmagning, der afholdes påskelørdag den 4. april 2026 i Smedjen i Tejn. Arrangementet har til formål at samle lokale og regionale producenter af øl og spiritus og give publikum en unik smagsoplevelse med fokus på kvalitet, håndværk og lokale råvarer – særligt fra Bornholm.
Festivalen skal fungere som et mødested mellem producenter og besøgende, hvor der er tid og rum til både smagning, dialog og formidling af historierne bag produkterne.

Besøgende køber en adgangsbillet til 195 kr. (inkl. moms, exclusive gebyrer), som inkluderer 10 drikkebilletter. Drikkebilletterne kan anvendes frit på smagsprøver af øl og spiritus ved de deltagende stande. En smagsprøve på øl udgør ca. 10-20 cl. og spiritus ca. 2-4 cl.

Der vil være deltagelse fra bornholmske bryggerier og spritproducenter samt eksterne aktører, hvilket sikrer både lokal forankring og variation i udbuddet.
Arrangementet foregår indendørs i Smedjen i Tejn, som med sin rå og stemningsfulde ramme skaber en intim festivaloplevelse.

Om aftenen efter øl- og spritsmagningen vil der kl. 19.00 til 20.00 være musikalsk underholdning og kl. 20:00 være en koncert for de besøgende med et lokalt band, som Smedjen betaler for. Der er mulighed for at købe mad kl. 15.00 til 20.00.

Hver deltagende virksomhed får stillet en stand gratis til rådighed og betaler ikke for deltagelse. Til gengæld afregnes virksomhederne med 10 kr. pr. serveret smagsprøve (inkl. moms), som afregnes på baggrund af de indsamlede drikkebilletter.

Denne model sikrer:
• Lav adgangsbarriere for producenter
• Fair og gennemsigtig afregning
• Incitament til aktiv deltagelse og formidling

Endvidere kan de deltagende virksomheder uden provision sælge af egne varer, som dog ikke kan indtages på stedet.

Arrangementet henvender sig til:
• Voksne over 18 år
• Lokale borgere og påskegæster
• Turister med interesse for mad- og drikkekultur
• Øl- og spiritusentusiaster

Formål
• At fremme bornholmske producenter af øl og spiritus
• At skabe en attraktiv påskeaktivitet i Tejn
• At styrke netværk og synlighed for lokale fødevare- og drikkevareproducenter
• At give publikum en kvalitetsoplevelse med fokus på smag, ansvarlighed og fortælling

Flydende Festival har potentiale til at blive et tilbagevendende arrangement, der over tid kan vokse i både antal producenter og besøgende og dermed bidrage positivt til kulturlivet og erhvervslivet på Bornholm – også uden for højsæsonen.

Følgende vrksomheder har tilkendegivet, at de deltager:
Pilegård Cideri
SmallBatch
FALK Bornholm
Bornholm Spirits
Wild distillery
Carlsberg
Svaneke Bryg (donerer fustager som Smedjen serverer)

Hvornår:

04
apr.

15:00 - 18:00


Priser:

Billet inkl. 10 drikkebilletter

195 kr.


Tags: Allinge-Sandvig, Forår, Gourmet, Kultur, Madfestival, Madoplevelser, Påske

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00