10. maj 2025 - 10. maj 2025
Frands Guldmann var en af de mange malere, der har huseret på Christiansø. Han døde i 2024, 92 år gammel, og denne udstilling rummer en stor del af hans efterladte værker, der nu er sat til salg. Udstillingen består af ca. 35 oliemalerier, en del akvareller og litografier med motiver fra Christiansø, samt originale tegninger fra krostuen på Øen, hvor Frands sad hver aften og tegnede.
Som et apropos til udstillingen med Frands Guldmann viser vi også en opfølgning på Gudhjem Museums udstilling fra 2022 med titlen ”Lemvighs Christiansø”. En række hidtil ukendte værker af maleren vises i Stationsbygningens vestibule.
Tags: Christiansø, Forår, Gudhjem, Kunst, Pinse