BORNHOLM:DOX

13. marts 2026 - 13. marts 2026

CPH:DOX har udvidet deres dokumentarfilmsfestival til resten af landet – nu også til Bornholm!

I den forbindelse viser Bornholms Kunstmuseum filmen “Museum” fredag d. 13. marts kl. 15.00.

 

En fransk skoleklasse fra provinsen tager på udflugt til Centre Pompidou i Paris i en tankevækkende film, der med enkle midler og glimt i øjet undersøger hvad kunst og kultur betyder – og for hvem.

“Museum” foregår henover en enkelt dag. En flok unge fra 9. klasse skal på skoleudflugt med deres lærer til Centre Pompidou. Nogle af dem besøger et museum for første gang, mens det for andre er deres første tur til Paris. Hvad betyder et abstrakt maleri af Mark Rothko, når man aldrig har oplevet noget lignende? Og bliver et pissoir virkelig til kunst bare af at blive udstillet? Seriøst? 

Med enkle midler og underspillet humor følger “Museum” de unge på turen, og undersøger samtidig de synlige og usynlige barrierer, der former vores forhold til kunst og kultur. Hvordan påvirker ens baggrund ens opfattelse af kunst – og ens adgang til den? Tilhører kultur virkelig alle? I et samfund, hvor klassisk dannelse stadig er tæt forbundet med socialt ophav, er “Museum” et forfriskende og fordomsfrit take på de spørgsmål, der ellers hurtigt bliver lige så abstrakte som kunstværkerne selv.

 

Sprog: Fransk 

Spilletid: 91 min

Instruktør: Olivier Bienaimé, Hervé Bienaimé

Producer: Arnaud Depaul, Yoël Servadio

Undertekster: Engelske

 

Pris: Gratis efter betalt entré til museet. Gratis for medlemmer af Bornholms Museumsforening.

Tilmelding: Pga. begrænset antal pladser er det nødvendigt at booke billet på forhånd

 

Hvornår:

13
mar.

15:00 - 16:30


Priser:

Gratis efter betalt entré - tilmelding nødvendig



Tags: Forår, Gudhjem, Helårsåbent, Kultur, Kunst, Museum, Seværdighed

Relaterede events

Find andre spændende events på Bornholm.

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00