Om Destination Bornholm

Her kan du læse mere om Destination Bornholm, som er det bornholmske turisterhvervs udviklings- og markedsføringsorganisation.

Læs mere herunder

Turisme er Bornholms næststørste erhverv, turisme skaber 3.500 fuldtidsstillinger og målt i omsætning er turismen næsten 4 mia. kroner værd.

Destination Bornholm ApS er det bornholmske turisterhvervs udviklings- og markedsføringsorganisation. Vi er et non-profit foretagende, som ikke skal tjene penge til ejerne. Alle midler som investeres gennem os, skal gå til enten markedsføring af Bornholm eller til udvikling af turismeproduktet. Vi betragter os selv som en servicevirksomhed, der skal stille sine kompetencer til rådighed for alle dem, der ønsker at være en del af fællesskabet omkring turismeproduktet og vi har arbejdet med disse opgaver siden 1992.

Hvad laver Destination Bornholm?

Destination Bornholm arbejder overordnet med to opgaver; markedsføring samt udvikling af Bornholm som turismeø. Derudover driver Destination Bornholm øens turistinformationer under navnet Bornholms Turistinformation.

Opgaverne varierer en hel del indenfor den overordnede ramme for vores virke. Vi sidder med opgaver så forskellige som eks. at være turismens talerør i råd som eks. BATs brugerråd (busselskabet) og Naturstyrelsens brugerråd, vi agerer sparringspartner i forhold til kommunens embedsfolk og politikere over imod eks. skiltning, strandrensning og lign. Vi arbejder med eks. en outdoor-klynge, agerer koordinator i forhold til krydstogtarbejdet og laver markedsføringstiltag på ø-niveau sammen med overnatningssteder og transportører.  Det være sig ø-kampagner, som udvikling og drift af bornholm.info, app-produktion og meget mere.

Download Bornholms turismestrategi 2024-2027

Bornholm er et af de skønneste steder i Verden. Det er vi mange, der hurtigt kan blive enige om. Men hvad betyder det i forhold til at trække turister til øen? Hvordan skal vi markedsføre øen og hvem skal markedsføringen rette sig imod?

Læs turismestrategien her

Udviklingsplan 2030

I Udviklingsplanen samles offentlige og private aktører om en ambitiøs og langsigtet udvikling af turismen på Bornholm frem mod år 2030.

Læs mere

Finansiering

Selskabet er etableret som et anpartsselskab. Mange forskellige typer virksomheder, private som offentlige har været med til at sikre startkapitalen til virksomhedens virke og den dag i dag vælger mange at bakke op om selskabet gennem køb af en anpart, hvorved de samtidig sikrer sig stemmeret på generalforsamlingen.

For at sikre midler til den fortløbende udvikling og markedsføring af Bornholm som turismeø, blev det i midten af 90’erne besluttet at forespørge øens mange virksomheder om et årligt frivilligt bidrag til selskabets aktiviteter og arbejde. Det gør vi fortsat, og vores arbejde nyder en stor og flot opbakning, som vi er meget taknemmelige for. Derudover bidrager Bornholms Regionskommune til driften gennem en samarbejdsaftale om konkrete leverancer.

Finansieringen af Bornholms Turistinformation, som Destination Bornholm har drevet siden 2017, er finansieret af Bornholms Regionskommune.

Download Destination Bornholms vedtægter

Vedtægter for Destination Bornholm ApS (turismeudviklingsselskab) CVR-nr. 15731796.

Download
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00