Branding af Bornholm som vinterdestination

Danske og tyske rejsende higer efter varme, snegaranti og storbyens oplevelser. Læs her hvordan Destination Bornholm anbefaler at positionere Bornholm som vinterrejsedestination.

Bornholm skal udvikles som en vinterrejsedestination, og det kræver en god forståelse for øen som rejsemål i vintermånederne. Destination Bornholm har i den forbindelse foretaget en undersøgelse af danske og tyske turisters rejsevaner, adfærd og rejsemål for at finde den rigtige markedsføringskommunikation for Bornholm.

Bornholm om vinteren

I vintermånederne (november-februar) er Bornholm en helt anderledes rejsedestination end om sommeren. Solen er forsvundet, det er blevet koldt og bladene er faldet af træerne. Men det er også den tid af året, hvor der er god plads på den lokale café og hvor der er tid til en sludder med kunsthåndværkeren i værkstedet.

Ingen sne eller varme

Både danske og tyske turister har en tendens til at rejse mod varme himmelstrøg eller snepisterne i vintermånederne. Den bornholmske vinter er ikke præget af sol og snegarantien kan ikke gives. Det anbefales derfor ikke at arbejde med disse to elementer i markedsføringen.

Bornholm: storbyferie på landet

Dog er storbyferie også en populær rejseform i vintermånederne og Momondo har været ude og fortælle: ”Det er tydeligt, at det, der trækker danskerne, er storbyer og soldestinationer, hvilket er en tendens, vi også har set tidligere år. London er populær året rundt på grund af de mange billige fly, den korte rejsetid og den store variation af oplevelser. Det gør den til en oplagt destination for både familie, solo- og par-rejser

I vinteren 2019/20 er der ekstra mange butikker og attraktioner, som holder åbent samtidig med Bornholmslinjen udbyder over 100.000 billetter til 99 kr. Dette gør Bornholm faktisk kan blive en konkurrencedygtig vinterdestination for storbyturister, der ønsker et væld af oplevelsesmuligheder kombineret med ro, afslapning og en autentisk stemning.

Bornholms Julemarked

I 2020 bliver Nexø havn omdannet til det nye Bornholmske Julemarked. Det bliver en af Bornholms store reason-to-go i adventsweekenderne. Læs mere her.

Analyser af landemarkeder for rejser i vintermånederne

Herunder kan du downloade en analyse af danske og tyske turisters behov og adfærd, samt Destination Bornholms anbefalinger til budskaber i din markedsføring. Der vil ligeledes være en række billedforslag, som også kan hentes via Destination Bornholms billeddatabase.

Danmark:

Download ‘Brandingguide for Vinterøen Bornholm – Danmark 2019-23’ her (PDF)

Tyskland:

Tyskerne søger det trygge rejsemål om vinteren, hvor de mødes af venlige lokale, naturoplevelser og en autentisk stemning. Tyskerne søger i høj grad med vintersportsdestinationer hvor der er snegaranti. Download Destination Bornholms anbefaler til reasons-to-go for tyske turister om vinteren her.

Download tysk toolkit her

 

Projektet er støttet af

0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00