Aakirkeby

Bornholms Turisme - hele året og på hele øen

Proces for initiativer i Aakirkeby

Anbefaling fra udviklingsplanen

Initiativerne i Aakirkeby tager udgangspunkt ”Udviklingsplan for turismen på Bornholm frem mod år 2030” og i den nyligt gennemførte, kommunale områdefornyelse, hvor Aakirkeby italesættes med sloganet ”Aakirkeby – Naturligvis!”

Aakirkeby søges gjort til hovedportal for styrkepositionen Outdoor med NaturBornholm som omdrejningspunkt. Styrket organisering af outdooraktører. Vild natur i og omkring Aakirkeby. Stiruter i og ud af byen mod henholdsvis kysten og ind til Højlyngsstien. Alternativ og naturnær overnatning.

 

OUTDOOR – SPOR I LANDSKABET – BEVÆGELSE – VILD NATUR 

 

Status på projektaktiviteter

Der er afholdt formøder med repræsentanter fra NaturBornholm, Aakirkeby Borgerforening, Aakirkebytinget, Idrætsforening, Sydbornholms Turist- og Erhvervsforening, Center for Regional- og Turismeforskning og enkelte erhvervsdrivende.

Netværksdannelsesforløb

I efteråret 2025 sættes anden del af netværksdannelsesforløb i Aakirkeby i gang. Dette sker i samarbejde med konsulenter fra Orange Elevator. Forløbet bygger ovenpå de allerede etablerede grupper og arbejder videre med netværksdannelse, organisering og igangsætning af nye produkter/services.

Netværksmøder med værdifulde kontakter

Udveksling af erfaringer, få nye samarbejdspartnere og bliv en del af et fællesskab, der arbejder sammen om at tiltrække flere gæster til din by.

Workshops med konkrete værktøjer

Få inspiration og viden, der hjælper dig med at udvikle din virksomhed inden for bl.a. markedsføring, digital synlighed og produktudvikling.

Sparring og viden fra eksperter

Vi giver adgang til specialister inden for bl.a. outdoor-turisme, bæredygtig udvikling og oplevelsesdesign.

Fokus på turister og øget omsætning

Nå nye målgrupper, tiltræk gæster og styrk din branding.

Hvornår:

Onsdag den 01. okt. kl. 10.00-15.00 – Udviklingsmøde
Onsdag den 05. nov. kl. 10.00-15.00 – Netværksmøde
Onsdag den 19. nov. kl. 10.00-15.00 – Udviklingsmøde
Onsdag den 21. jan. 2026 kl. 10.00-15.00 – Netværksmøde

Opfølgning:

Mandag den 20. april kl. 13-15, Feriepartner Bornholm – Netværksmøde
Mandag den 18. maj kl. 9-13, afslutningskonference på Snorrebakken i Rønne.

Kernefortælling

Som en del af projektets leverancer er der, på baggrund af netværksmøder og workshops, blevet udviklet en kernefortælling for Aakirkeby og midtøen, som skal fungere som et fælles afsæt for det videre arbejde.

Fortællingen samler og tydeliggør byens og området identitet, styrker og særlige karakter. Den er tænkt som et praktisk redskab, der kan bruges aktivt af virksomheder og aktører i deres arbejde med udvikling, branding og markedsføring.

Se Aakirkeby kernefortælling

Deltagere

Se deltagerne i projektet

Organisering

Aakirkeby udviklingsråd

Udviklingsrådet består af repræsentanter fra blandt andet Aakirkebytingen, Aakirkeby borgerforening, Sydbornholms Turist- og Erhvervssammenslutning og Destination Bornholm. Udviklingsrådets rolle er som koordinator for de enkelte grupper, og tovholderne i de enkelte grupper forventes at indgå i rådet.

Kontakt

Har du spørgsmål til projektet kan du kontakte projektleder Simon Lambrecht på telefon 56930363 eller mail simon@bornholm.info.

Læs mere om projekt Bornholms Turisme – hele året og på hele øen

Udbud

Til gennemførelse af projektet vil en række opgaver, som forventes løst af konsulenter, komme i udbud. Find aktuelle og afsluttede udbud her.

Læs mere her
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00