Aakirkeby

Bornholms Turisme - hele året og på hele øen

Proces for initiativer i Aakirkeby

Anbefaling fra udviklingsplanen

Initiativerne i Aakirkeby tager udgangspunkt ”Udviklingsplan for turismen på Bornholm frem mod år 2030” og i den nyligt gennemførte, kommunale områdefornyelse, hvor Aakirkeby italesættes med sloganet ”Aakirkeby – Naturligvis!”

Aakirkeby søges gjort til hovedportal for styrkepositionen Outdoor med NaturBornholm som omdrejningspunkt. Styrket organisering af outdooraktører. Vild natur i og omkring Aakirkeby. Stiruter i og ud af byen mod henholdsvis kysten og ind til Højlyngsstien. Alternativ og naturnær overnatning.

 

OUTDOOR – SPOR I LANDSKABET – BEVÆGELSE – VILD NATUR 

 

Status på projektaktiviteter

Der er afholdt formøder med repræsentanter fra NaturBornholm, Aakirkeby Borgerforening, Aakirkebytinget, Idrætsforening, Sydbornholms Turist- og Erhvervsforening, Center for Regional- og Turismeforskning og enkelte erhvervsdrivende.

Workshops er afholdt den 26. og 28. februar for en mindre gruppe aktører.

Dag 1) Oplæg om Outdoorsegmenter, Foreningen Outdoor Bornholms vision,  NaturBornholms planer og visioner, Resultater af områdefornyelsen.

Dag 2) Konkretisering af ideer og valg af temaer, som deltagerne hver især ønsker at arbejde videre med. Besluttede temaer:

STISYSTEM – OVERNATNING – TORVEHAL – INFORMATION

Der er afholdt møder for hvert tema, hvor formålet var at identificere interessenter og nøglepersoner, som det er ønskeligt at engagere i det videre forløb, så der kan dannes egentlige netværksgrupper til realisering af ideerne.

Netværksgrupper

1) Stisystemer – Indledende møde afholdt 22. april, hvor deltagerne drøftede forskellige muligheder for stiforløb – målrettet såvel vandring som cykling. Ved gennemgang af interessentliste valgte gruppen nøglepersoner, der inviteres med til næste møde, som afholdes den 27. maj 2024.

Kontaktperson: Ikke besluttet pt.

2) Overnatning – Indledende møde afholdt 22. april. Ambitionen er at løfte overnatningsmulighederne for nye segmenter, der passer med udviklingsplanen og turismeudviklingsprojektet. Segmenterne blev defineret som, men ikke begrænset til: 

Autocampere: Marked, efterspørgsel, regler, interessenter.
Vandrere: Antal, produkttilbud, identifikation af ikke-kommercielle tilbud.
Cykling: Nye produkter

Emnet værtsskaber/turistværter blev drøftet. Hertil involveres borgerforeningen.

Næste step bliver afsøgning af muligheden at gennemføre et seminar, hvor der fortælles om hvilke segmenter der passer ind i Aakirkeby, og hvordan man skaber overnatningstilbud til dem. Relevante aktører (bredt) inviteres med. 

Kontaktperson: Ikke besluttet pt.

3) Torvehal – Indledende møde afholdt den 29. april. Der arbejdes i andet regi på etablering af en webshop med bornholmske fødevarer fra bornholmske producenter, som institutioner, offentlige og erhverv kan bestille fra. Det forventes at webshoppen udvikles til også at sælge til private. Idéen er at gøre en torvehal i/omkring Aakirkeby til centralt lager og til fysisk salg til slutkunden.
Mulige lokationer undersøges. Ideen pitches til initiativtagerne til webshop. 

Kontaktperson: Kristian Bergman, mail: kbm@jf-data.com

4) Information – Indledende møde afholdt den 29. april. Der var enighed i gruppen om ikke at understøtte/oprette lokale, digitale kanaler, men derimod at styrke tilstedeværelsen på Destination Bornholms digitale kanaler. Evt. mod honorar at sørge for tilstedeværelsen på eventkalender mv. for Aakirkebys aktører. Der skal indledes samarbejde med SYTE, borgerforening og Aakirkebytinget om,  hvordan Aakirkeby ønsker at markedsføre sig og informere/tiltrække turister.

I byrummet kan der informeres om aktivitetsmuligheder/attraktioner ved brug af folio på byens tomme forretningsvinduer. Denne mulighed undersøges nærmere.

Gruppen vil desuden undersøge, om der er behov for fysisk turistinformation og personlig service i byen.

Kontaktperson: Kim Kock-Hansen, mail: kim.kock-hansen@naturbornholm.dk

Kontakt

Har du spørgsmål til projektet kan du kontakte projektleder Simon Lambrecht på telefon 56930363 eller mail simon@bornholm.info.

Læs mere om projekt Bornholms Turisme – hele året og på hele øen

Udbud

Til gennemførelse af projektet vil en række opgaver, som forventes løst af konsulenter, komme i udbud. Find aktuelle og afsluttede udbud her.

Læs mere her
0
Du har ingen favoritter
Du har 1 favorit
Du har 0 favoritter
Send os en mail
Skriv til os

Send os en mail:

info@bornholm.info

Turistinformationer
Ring til os
Ring til os

På telefon:

(+45) 56 95 95 00