Bornholm efter 2. Verdenskrig

Præget af den russiske besættelse
Tiden efter 2. Verdenskrig blev på Bornholm præget af den russiske besættelse og forsvarsviljen blandt bornholmerne viser sig blandt andet ved, at hjemmeværnet her har langt større opbakning end i det øvrige Danmark.

Udviklingen gik langsomt på Bornholm
De første mange år efter krigen gik udviklingen langsomt på Bornholm på grund af den isolerede beliggenhed. Men i 1973 overtog staten det daværende bornholmske rederi “Dampskibselskabet af 1866” og omdøbte det til Bornholmstrafikken. Mange ældre bornholmere siger dog stadig, at de skal med “66”, når de skal “over”, som det hedder, når man bevæger sig væk fra øen.

Der blev indsat bilfærger på ruten mellem Rønne og Ystad i Sverige og det satte gang i udviklingen. Med hurtigfærge og Øresundsbron er rejsetiden til København nu afkortet til ca. 2 ½ time, hvilket har gjort, at væsentligt flere benytter Bornholm som mål også for kortere ophold.

Bornholmerne er selvbevidste og frihedselskende
Bornholmerne er, som historien viser, selvbevidste og frihedselskende. De har altid ønsket tilhørsforholdet til Danmark, men det har været frie folk uden herremænd som indskudt led mellem dem selv og kongen. En parallel kan trækkes til den seneste beslutning om, hvordan forvaltningen på øen skal være.

Det var faktisk de menige bornholmere, der rejste et krav om sammenlægning af øens kommuner og nedlæggelse af amtet, som blev besluttet ved en folkeafstemning i 2001. Fra 2003 blev Bornholm således en Regionskommune.