Besøg 20 hektar moseområde i Almindingen. Her kan du opleve en rig og varieret natur helt tæt på.
Bastemosen er et af de allerbedste steder at opleve rig og varieret natur. I forsommeren blomstrer blandt andet hvid åkande, krebseklo og frøbid. Derudover findes der over 20 forskellige arter af guldsmede og vandnymfer. Fra gangbroen kan du være heldig at spotte den sjældne bred vandkalv.
For den fugleinteresserede
Bastemosen er det perfekte sted hvis man er fugleinteresseret. Du kan blandt andet se traner, rørdrum og falke. Falkegrupper på 5-10 stk. kan på gode dage ses jage over mosen.
Du kan også læse artiklen oplev det rige fugleliv på Bornholm hvis du vil læse mere om det det bornholmske fugleliv.
Bastemose får sit navn fra gammel tid, hvor man højst sandsynligt har hentet bast materiale fra lindetræer. Bast bruges blandt andet til opbinding i gartnerier og til fremstilling af reb.
Læs mere om Bastemosens historie, natur og dyreliv her
Parkerer du ved parkeringspladsen ved Segenvej, kan du efter ca. 50 meters plan grussti besøge fugletårnet.
Fugletårnet er udstyret med en lang egetræsrampe som gør det muligt for kørestolsbrugere at besøge fugletårnets nederste etage.
Fra fugletårnet får du en fantastisk udsigt ud over mosen og fuglelivet.
Social:
Kontaktinformationer
Adresse
Segenvej
3720 Aakirkeby
Parker bilen på parkeringspladsen ved Bastemose i Almindingen