Oplev den livlige og charmerende havneby Snogebæk
Snogebæk er den østligste havn på Sydbornholm hvor de kilometer lange hvide sandstrande strækker sig fra Nexø til Rønne.
Snogebæk havn er typisk for Sydbornholm, en ø-havn bygget for at undgå tilsanding. Havnen ligger godt beskyttet af de to rev, salthammerrev og brorev, hvor kun havnens indsejlingsretning giver let og sikker anduvning til havnen.
Gæstesejlere er velkomne på gæstepladserne bag havnens dækmole og i selve havnen. Havnens store røgeri fortæller historien om det aktive fiskeri der tidligere har været i Snogebæk.
Snogebæk by har udviklet sig til et stort mødested for Sydbornholms turister.
Fiskerlejet byder på masser af liv, hvor der udover muligheden for indkøb i byens supermarked, er flere specialbutikker.
Snogebæk startede den nu snart verdenskendte chokoladefremstilling, samt en is butik lavet på lokale råvarer. Byen er hjemsted for kunsthåndværkere hvor man i de arbejdende værksteder kan opleve arbejdsprocesserne og købe et minde med hjem. Byen byder på et bredt sortiment af outdoor-oplevelser. Man kan leje alt i udstyr, modtage undervisning og deltage i guidede ture.
Byen er kendt for sin årlige havnefest der som den eneste havnefest har bevaret stemningen fra halvfjerdserne. Her byder de lokale foreninger på den bornholmske specialitet Krakket Sild og et lokalt optog af fantasifulde fartøjer der konkurrerer, om hurtigst muligt, at vinde den nervepirrende konkurrence Slidskens Vågehalse.
Adresse
Snogebæk Havn 15
3730 Nexø
Faciliteter
Toilet
Bad
Elektricitet
Legeplads
Indkøb
Slæbested
Hjertestarter